Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool slår Tottenham i en skør og målrig kamp med to mål i tillægstiden

Ritzau
Liverpool slår Tottenham i en skør og målrig kamp med to mål i tillægstiden
Liverpool slår Tottenham i en skør og målrig kamp med to mål i tillægstidenProfimedia
Når man fører 3-0 efter et kvarter, skal det resultere i tre point, og det gjorde det da også for Liverpool hjemme mod Tottenham. Se højdepunkterne nederst i artiklen

Men sejren på 4-3 blev først sikret dybt inde i tillægstiden efter en kamp med et bizart kampforløb, som udstillede begge holds skrøbelighed for tiden.

Med sejren rykker Jürgen Klopps tropper op på den femteplads, som Tottenham havde før opgøret. To point adskiller de to hold i tabellen.

For en uge siden var Tottenham bagud 0-5 efter 21 minutter af kampen mod Newcastle, og de dårlige starter ser ud til at være en tendens for holdet for tiden.

Søndag var der blot spillet et kvarter af opgøret mod Liverpool på Anfield, før hjemmeholdet var foran 3-0 og godt på vej mod sejren, men Liverpool har store udfald i sine kampe for tiden.

I midtugen fik Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham reddet 2-2 hjem mod Manchester United efter 0-2 ved pausen, og på mirakuløs vis fik man også vendt 0-3 til 3-3 i tillægstiden mod et groggy Liverpool-mandskab. Men kun for at se Liverpool tage sejren til sidst alligevel.

Efter at Liverpools Curtis Jones, Luis Diaz og Mohamed Salah sørgede for målene og udstillede enorme mangler hos Eric Dier og Christian Romero i starten, fik Tottenham en god periode i det sidste kvarter inden pausen.

Inden for fem minutter fik både Son Heung-min, Dejan Kulusevski og Harry Kane store chancer, men det var kun sidstnævnte, som udnyttede sin.

Liverpool-spillerne virkede pludselig lidt ude af balance, og selv om man efter pausen så ud til at have styr på det igen, kom der voldsom spænding i det sidste kvarter.

Son Heung-min blev spillet fri dybden, og han lagde roligt endnu en reducering ind.

Det gav en hektisk afslutning, hvor Liverpool tydeligt var rystet og overlod initiativet til gæsterne. I tillægstiden blev comebacket fuldbyrdet, da indskiftede Richarlison headede et frisparksindlæg i kassen.

En kæmpe mavepuster til Liverpool, men Anfield endte med at gå amok, da en stor fejl i Tottenhams defensiv dybt inde i tillægstiden gav Diogo Jota chancen. Han klappede resolut sejrsmålet ind i den mærkværdige forestilling.

Se højdepunkter fra kampen her