Lyngby bekræfter: Vi arbejder på at hente Gylfi Sigurdsson
Lyngby bekræfter, at klubben arbejder på at hente den islandske fodboldstjerne Gylfi Sigurdsson. Det oplyser Lyngby på sin hjemmeside.
Fodboldchef Nicas Kjeldsen forklarer, at der er en mundtlig aftale på plads mellem parterne, men stadig et stykke vej til en underskrevet kontrakt.
"Vi har været i dialog med Gylfi i knap 14 dage, og i den proces har vi fundet en fælles interesse i, at Gylfi skal blive Lyngby-spiller."
"Vi har en mundtlig aftale og plan på nuværende tidspunkt, men der er mange ting, som fortsat skal falde i hak", siger Nicas Kjeldsen til klubbens hjemmeside.
Lyngby vil gerne have et overblik over Sigurdsson fysiske forfatning og en skade, som han har haft pådraget sig. Det har betydet, at Sigurdsson i en lang periode ikke har spillet kamp eller været i træning.
"Så der kommer til at gå noget tid endnu, før alt eventuelt er på plads", siger Nicas Kjeldsen.
Omtaler