Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lyngby-kaptajn spillede med nervesygdom i ansigtet

Ritzau
Marcel Rømer, Lyngby og P. Mattsson, Silkeborg IF under Superligakampen mellem Lyngby Boldklub og Silkeborg IF
Marcel Rømer, Lyngby og P. Mattsson, Silkeborg IF under Superligakampen mellem Lyngby Boldklub og Silkeborg IFMartin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyngbys kaptajn, Marcel Rømer, spillede søndag kampen mod Silkeborg, selv om han har fået en nervesygdom i ansigtet.

Efter sejren på 2-0 fik midtbanespilleren hurtigt briller på, og det var ikke bare for sjov.

Det skyldtes nemlig, at hans ene side i ansigtet er delvist lammet.

"Jeg har raget en nervesygdom til mig. Mit øje hænger lidt, så brillerne er for at skåne det."

"Jeg håbede lidt, at der kom nogle ægte Edgar Davids-briller (tidligere fodboldspiller, red.), men de lander åbenbart først mandag. Det var egentlig meningen, at jeg skulle spille med dem søndag", siger Marcel Rømer.

Lyngby-kaptajnen måtte undervejs i kampen ud til bænken for at få noget varmt ned over den side, der er lammet, da hans ene øje ikke kan væske selv.

Rømer understreger også, at det ikke har været nemt.

"Det har været en udfordring i den her uge, og jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne spille, men jeg syntes, at det gik fint", lyder det fra kaptajnen.

Lyngby-cheftræner Freyr Alexandersson havde roser til sin spiller efter kampen, som han er utrolig glad for at have i truppen.

"Han er en kæmpe kriger. Han gør alt, hvad han kan for at bidrage til holdet, og han sætter altid holdet først."

"Jeg er utrolig taknemmelig for at få muligheden for at arbejde sammen med Marcel Rømer. Jeg håber, at det bliver ved i længere tid."

Og det kan godt se ud til, at Alexandersson får lov til at arbejde mere med den 32-årige midtbanespiller, der har kontraktudløb til sommer.

"Vi taler, og jeg har en fornemmelse af, at klubben vil mig, så jeg har en klar forventning om, at de to ender nok skal mødes. Mon ikke det kommer på plads inden for de næste par uger", slutter Marcel Rømer.