Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mads Pedersen misser lige nøjagtig sejren i sæsondebut i Etoile de Bessèges

Ritzau
Mads Pedersen misser lige nøjagtig sejren i sæsondebut
Mads Pedersen misser lige nøjagtig sejren i sæsondebutEmilie Lærke/Ritzau Scanpix
Nogle cykelryttere skal lige i gang. Det gælder ikke danske Mads Pedersen.

Den tidligere verdensmester, Mads Pedersen, beviste onsdag, at formen er god, selvom kalenderen først lige er skiftet til februar.

I sæsonens første løb blev danskeren nummer to på 1. etape af det franske løb Etoile de Bessèges.

Pedersen blev slået af det belgiske stortalent Arnaud De Lie, som kører for Lotto.

Danskeren forsøgte at køre den hjem fra spids, da feltet nærmede sig målstregen i Bellegarde, hvor afslutningen gik op ad bakke.

Men De Lie formåede altså lige nøjagtig at køre forbi danskeren og tage sæsonens anden sejr. Belgieren åbnede sin sæson med at vinde et endagsløb i Spanien.

Ved seneste sommers udgave af Tour de France viste Mads Pedersen også klassen, da han på løbets 13. etape snød alt og alle og kørte alene over målstregen til en etapesejr. Det var en stor forløsning for Mads Pedersen, da det ikke lykkedes ham at vinde en af de første etaper, som fandt sted i Danmark.