Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Magnus Mattsson klar til duel mod lillebror: "Tænker ikke på det, når kampen starter"

Simon Lindgren
Magnus Mattsson glæder sig til sin tilbagevenden til JYSK Park.
Magnus Mattsson glæder sig til sin tilbagevenden til JYSK Park.MADS CLAUS RASMUSSEN/Ritzau Scanpix/AFP
FC København skal en tur til Silkeborg søndag eftermiddag, og det bliver en speciel kamp for særligt to af de deltagende spillere.

Der er store forventninger til Magnus Mattsson, der netop er blevet hentet til hovedstadsklubben fra Nijmegen i Holland. Han er udset til at få en stor rolle i FCK, men det bliver en speciel oplevelse for den 24-årige midtbanespiller. 

Ikke nok med, at han skal spille mod Silkeborg, hvor han har fået sin fodboldopvækst og Superligadebut. Han skal også stå over for sin lillebror Pelle Mattsson, som er blevet en fast bestanddel af Silkeborg-holdet.

Storebror Magnus tænker, at det bliver en speciel oplevelse, men når kampen starter, så er der ikke meget søskendekærlighed at finde på banen.

"Det bliver spændende og sjovt at stå over for Pelle, men når kampen begynder, så er det ikke noget, som nogen af os skænker en tanke. Jeg forstår godt den hype, der er omkring det, men i kampens hede, så får alle SIF’ere samme behandling," siger Magnus Mattsson til Silkeborgs hjemmeside.

Selvom det efterhånden er flere år siden, at Magnus Mattson skiftede væk fra Søhøjlandet, så har han i sin tid i Holland stadig fulgt intenst med i Silkeborgs kampe. Men kærligheden til Silkeborg bliver også pakket væk, når han sammen med FCK jagter tre point på JYSK Park.

"Jeg har set stort set alle SIF-kampe, siden jeg skiftede til Holland. Det har jo været min klub, siden jeg var en lille dreng, og Pelle har spillet en større og større rolle på holdet også. Men nu er jeg FCK’er, og det er jeg meget stolt over, og jeg vil gøre alt for, at vi tager tre point med fra Silkeborg søndag."

Magnus Mattsson skiftede fra Silkeborg til Nijmegen i 2021 efter en formidabel sæson i 1. Division, hvor han scorede 19 mål i 28 kampe. 

Du kan følge kampen mellem Silkeborg og FC København lige her.