Magnussen om muligt stop: Måske ved at blive ensformigt

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Magnussen om muligt stop: Måske ved at blive ensformigt

Kevin Magnussen udelukker ikke karrierestop i Formel 1
Kevin Magnussen udelukker ikke karrierestop i Formel 1BURAK AKBULUT/ANADOLU/Anadolu via AFP
Den danske racerkører Kevin Magnussen kan være i gang med sin sidste sæson i Formel 1, og han er afklaret med et liv uden for sportens fineste klasse.

Det fortæller han i et interview med Ekstra Bladet

"Drømmen har altid været at få succes i Formel 1, vinde løb og mesterskaber i Formel 1, men efter ti år i sporten uden helt at nå dertil er det måske ved at blive ensformigt."

"I sidste ende ville jeg have elsket at vinde mange løb i mine ti år. Det gjorde jeg ikke. Men det har stadig været en meget, meget spændende og sjov rejse," siger Kevin Magnussen.

Han sluttede på podiet i karrierens første grandprix, da han debuterede i Melbourne i 2014, men siden er han ikke sluttet blandt de tre bedste.

Den 31-årige dansker kørte for Haas fra 2017 til 2020 og igen fra 2022, men han ventes ikke at være blandt holdets kørere i næste sæson.

Således er Esteban Ocon og Oliver Bearman favoritter til at blive holdets kørere fra 2025.

Det vil Magnussen være afklaret med.

"Hvis jeg ikke er i Formel 1, føler jeg ikke, at det bliver et dårligt liv overhovedet. Tværtimod føler jeg det modsatte. Der er en stor omkostning ved at være i Formel 1, og nogle gange sætter jeg spørgsmålstegn ved, om det er det værd," siger Magnussen.

Han kunne godt se sig selv fortsætte i en klasse, hvor han igen kan køre med om sejre.

I første omgang er fokus rettet mod weekendens Formel 1-løb i Østrig. Lørdag klokken 12 køres der sprintløb, hvor Magnussen starter i 11. position.

Det egentlige grandprix begynder søndag klokken 15.