Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Malene Kejlstrup må spejde langt efter OL-finale

Malene Kejlstrup må spejde langt efter OL-finale
Malene Kejlstrup må spejde langt efter OL-finaleMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Modstanden i semifinalen var for hård for BMX-køreren Malene Kejlstrup, som er færdig ved OL.

Det blev ikke til en finaleplads til danske Malene Kejlstrup, som fredag aften var i ilden på det olympiske BMX-stadion lidt uden for Paris for anden dag i træk.

Kejlstrup, som kom med i semifinalen i disciplinen racing på yderste mandat, var et godt stykke fra at sikre sig en af de otte pladser, der gav adgang til finalen.

Slutstillingen
SlutstillingenEnetpulse

Modstanden var simpelthen alt for hård.

Alligevel kan den 22-årige kronjyde være godt tilfreds med sin OL-debut, hvor det store mål var at gå videre fra kvartfinalerne.

Kejlstrup var bagud med en cykellængde fra start i første løb og undgik kun at slutte sidst, fordi schweizeren Nadine Aeberhard styrtede.

De næste løb gik ikke meget bedre for den tidligere U23-verdensmester, som ikke var i nærheden af at være med i den sjove ende.

Kejlstrup så hele andet løb bagfra, og i tredje løb gentog historien sig.

I BMX gælder det om at have færrest mulige point, og med en samlet pointsum på 21 var danskeren næstsidst blandt de 16 kombattanter.