Manchester City – Arsenal kombineret start-11’er: Ødegaard, Saka og Haaland er på
Arsenal har været sæsonens helt store overraskelse og alene i spidsen i Premier League, mens fredagens FA Cup-modstander Manchester City er fem point efter på andenpladsen.
De to hold har præsteret på flot niveau gennem hele sæson, og nu skal de forsøge at klemme sig videre i den prestigefyldte pokalturnering.
Forud for fredagens storkamp har Flashscore sat en kombineret start-11'er i en 4-3-3-formation med spillere fra de to hold.
Målmand – Aaron Ramsdale
Det er to dygtige keepere, der passer buret hos henholdsvis Manchester City og Arsenal.
Valget er dog faldet på den 24-årige englænder Aaron Ramsdale.
Begge er gode med fødderne, men Ramsdales evne til at redde bolde er lidt bedre end Edersons i denne sæson, hvor englænderen har en 75,5 % redningsprocent sammenlignet med brasilianerens 60 %.
Derudover har han også holdt et clean sheet mere. Ramsdale har holdt buret rent ni gange, mens Ederson har gjort det otte gange.
HB – Ben White
På pladsen som højre back finder vi Ben White på det kombinerede hold.
Begge hold har haft udfordringer på positionen, hvor både Kyle Walker og Takehiro Tomiyasu har siddet ude med skader.
Manchester City prøvede flere forskellige spillere af på positionen, men på det seneste har det været unge Rico Lewis, der har huseret på højresiden. Mikel Arteta og Arsenal smed dog hurtigt Ben White ud på højre back, hvor han har spillet solidt gennem et længere stykke tid.
Selv om han er naturlig midterforsvarer, har White etableret sig som en af de mest pålidelige forsvarsspillere i ligaen i denne sæson - med syv blokeringer, 12 erobringer og 22 succesfulde tacklinger.
CB – John Stones
Citys forsvar har generelt haft det lidt vanskeligt i denne sæson, men John Stones har været en af de bedste forsvarsspillere i Premier League.
Han er komfortabel med kuglen og udviser god ro, både når han forsvarer og bringer bolden op bagfra.
Dette er en kæmpe kontrast til Gunners' forsvarer Gabriel, som til tider kan lave store fejl med bolden for fødderne.
CB – William Saliba
Den unge forsvarsspiller har i denne sæson grebet sin chance, efter han i flere tilfælde har været udlejet for at få mere erfaring, og det har givet pote. William Saliba har i denne sæson bidt sig fast i startopstillingen.
Saliba har spillet en stor rolle i London-klubbens jagt på titlen. I denne sæson er han hurtigt blevet en defensiv topspiller i Premier League.
VB – Oleksandr Zinchenko
Det bliver uden tvivl et specielt opgør for den ukrainske Arsenal-spiller Oleksandr Zinchenko, der har spillet i Manchester City, hvor han var med til at vinde fire Premier League-titler på fem år.
Zinchenko har været guld værd for Artetas hold i denne sæson. Selv om han starter som venstre back, så spiller han en vigtig rolle i Arsenals opbygningsspil, hvor han har stor bevægelsesfrihed fra sin position.
CM – Martin Ødegaard
Den norske midtbanespiller har været en fremragende signing for Arsenal, hvor han har præsteret på et uhyggeligt højt niveau fra første dag i London. Derudover har han også vist sig som en god leder og har fået anførerbindet.
Martin Ødegaard har haft en finger med i 14 ligamål i denne sæson, hvor han har scoret otte og lagt op til seks.
CM – Rodri
En af de sværeste beslutninger på holdet har været valget mellem Rodri og Thomas Partey.
Begge midtbanespillere er afgørende for deres respektive holds succes.
Rodri har dog en lille fordel, hvis man kigger på de to spilleres tal - spanieren har en 91,4% afleveringssucces sammenlignet med Parteys 86,6%, Rodri har flere succesfulde tacklinger (43-36), erobringer (21-19) og blokeringer (9-4).
CM – Kevin De Bruyne
Kevin De Bruyne er fortsat en af de mest kreative spillere i Europa. I denne sæson har belgieren allerede bidraget med12 assists i ligaen og scoret med mål.
Han har haft et lille formdyk efter Belgiens katastrofale VM-kampagne. Midtbanespilleren er dog stadig afgørende på Citys hold og fortjener en plads i det kombinerede XI.
HW – Bukayo Saka
Bukayo Saka er en af de bedste unge spillere i England. Saka har været en af Arsenals mest giftige angrebstrusler sammen med Ødegaard og har været med til at føre dem til toppen af ligaen.
Han har scoret syv mål og lavet syv assists i ligaen, og viser ingen tegn på at gå ned i gear, da han fortsætter med at imponere i Arsenals højre side.
Ang – Erling Haaland
Det er ingen overraskelse, at den forreste mand på det kombinerede hold er Erling Haaland. Selv om Eddie Nketiah har været fremragende for Arsenal efter Gabriel Jesus’ skade, så har Haaland været et sandt målmonster.
Nordmanden har allerede scoret 25 mål på kun 20 kampe.
VW – Riyad Mahrez
Det kan virke lidt søgt, når både Mahrez og Saka er på samme hold, når de begge normalt spiller på højre side. Men for at yde begge retfærdighed er Mahrez blevet flyttet ud til venstre og væk fra sin sædvanlige plads til højre.
Algerieren har lavet ti mål og fire assists i alle turneringer i denne sæson og er vendt tilbage fra VM-pausen som en helt anden spiller.
Mahrez har - til tider - drevet City til sejr, hvor de andre offensive ikke har levet op til deres sædvanlige niveau.