Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Marokko blev hans skæbne: Portugals landstræner stopper efter VM

Ritzau
Marokko blev hans skæbne: Fernando Santos stopper efter VM
Marokko blev hans skæbne: Fernando Santos stopper efter VMAFP
Fernando Santos stopper som landstræner for Portugal. Det oplyser Portugals forbund i en meddelelse på sin hjemmeside.

Portugal nåede frem til VM's kvartfinaler, men her blev det til et skuffende exit mod Marokko, der vandt 1-0.

Den 68-årige Santos har været landstræner for Portugal siden 2014 og var med til at hjemføre EM-titlen i 2016.

"Det portugisiske fodboldforbund og Fernando Santos er blevet enige om at afslutte det meget vellykkede samarbejde, som begyndte i september 2014", skriver forbundet på sin hjemmeside.

Santos gjorde sig under dette VM bemærket for at sætte Cristiano Ronaldo på bænken i flere kampe. Det gik fint i ottendedelsfinalen, som Portugal vandt med 6-1 over Schweiz, men den marokkanske defensiv kunne Portugal ikke dirke op i den efterfølgende kamp.