Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lykkelig Marokko-træner om semifinale: Vi er VM's Rocky Balboa

Ritzau
Lykkelig Marokko-træner om semifinale: Vi er VM's Rocky Balboa
Lykkelig Marokko-træner om semifinale: Vi er VM's Rocky BalboaProfimedia
Marokko skrev lørdag fodboldhistorie, da holdet blev det første afrikanske mandskab til at nå semifinalen ved et VM. Det skete med en kvartfinale-sejr på 1-0 over Portugal. Det var langt fra første gang ved VM, at marokkanerne skabte en overraskelse i Qatar, efter at Spanien og Belgien tidligere er blevet besejret af de undertippede nordafrikanere.

Landstræner Walid Regragui sammenligner sit hold med bokseren Rocky fra filmene med Sylvester Stallone i hovedrollen.

"Hvis man har set Rocky, så holder man med Rocky Balboa på grund af hans hårde arbejde og engagement, og jeg synes, at vi er som Rocky Balboa ved dette VM", siger landstræneren.

Regragui fornemmer en stor opbakning fra hele verden omkring de afrikanske favoritdræbere.

"Vi er blevet holdet, som alle elsker ved VM, fordi vi viser de her egenskaber, selv om vi ikke har det samme talent som de andre. Man kan opnå ting, hvis man viser vilje, hjerte og tro på det", siger han.

Walid Regragui, der overtog jobbet så sent som i august, peger på defensiven som fundamentet i Marokkos øjeblikkelige succes med en semifinaleplads i Qatar.

"Jeg er sikker på, at mange vil sige, at det er et mirakel, men vi har slået Belgien, Spanien og Portugal uden at lukke mål ind, og det er resultatet af hårdt arbejde", siger træneren.

I semifinalen skal Marokko op mod vinderen af kvartfinalen mellem England og Frankrigs regererende verdensmestre. De to hold mødes senere lørdag aften. "Vi kan drømme, og hvorfor skulle vi ikke drømme om at vinde VM. Det koster ingenting at drømme", siger han.

Sejren over Portugal blev grundlagt fem minutter før pausen, da Youssef En Nesyri scorede på et hovedstød.