Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Martin Simonsen fører golfturnering i Thailand

Ritzau
Martin Simonsen er kommet forrygende fra start i Thailand - Her ses han dog i Himmerland.
Martin Simonsen er kommet forrygende fra start i Thailand - Her ses han dog i Himmerland.René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix
Golfspilleren Martin Simonsen har fået en fremragende start på Thailand Classic på DP World Tour.

Den 31-årige dansker indtager således førstepladsen efter en første runde i 64 slag - otte under par.

Simonsen leverede en eagle, syv birdies og en enkelt bogey på golfbanen i Bangkok.

Danskeren deler førstepladsen med finske Sami Valimaki, der brugte det samme antal slag.

Det er tæt i topstriden, og førerduoens afstand til de nærmeste forfølgere, tyskerne Yannik Paul og Alexander Knappe, er blot på et enkelt slag.

Flere danskere har fået en god start i Thailands hovedstad. Christoffer Bring og Thorbjørn Olesen åbnede turneringen med en runde i fem slag under par. De indtager en delt niendeplads.