Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Aarhus United suspenderer cheftræneren: Kontroversiel ledelsesstil har skabt intern strid

Ritzau
Aarhus United har suspenderet cheftræner Heine Eriksen - Hverken klub eller træner vil forklare hvorfor
Aarhus United har suspenderet cheftræner Heine Eriksen - Hverken klub eller træner vil forklare hvorforProfimedia
Da håndboldkvinderne fra Aarhus United lukkede sæsonen for en uge siden med en sejr mod Viborg, var det uden cheftræner Heine Eriksen på bænken. Der blev ikke meldt noget ud om årsagen til hans fravær, men nu bekræfter klubben, at Heine Eriksen er suspenderet.

Det gør klubdirektør Mads Winther over for TV 2 Sport uden dog at ville uddybe, hvorfor Eriksen er suspenderet.

Ifølge mediet går suspenderingen på utilfredshed med cheftrænerens ledelsesstil, men det skulle angiveligt have skabt intern splid, da ikke alle er enige i problemet.

Hovedpersonen selv har afvist at kommentere sagen over for TV 2 Sport.

Sagen bliver ikke mindre mærkelig af, at Heine Eriksen har været cheftræner for holdet siden klubbens oprettelse i 2017. Man kunne derfor tro, at hans person og ledelsesstil skulle være velkendt i klubben.

Århus Stiftstidendes erfarer, at det drejer det om en strid om Eriksens ledelsesstil, der har splittet klubben i to dele. Bestyrelsesformand Jan Snogdal og en række af klubbens spillere, der ikke bryder sig om ledelsesstilen står på den ene side mens Eriksen, bestyrelsesmedlemmer og andre af spillerne har en anden opfattelse af sagen.

Striden har angiveligt stået på et et helt år, hvor visse af spillerne mener at tonen har været for hård i omklædningsrummet mens andre er af en anden mening. 

Uden Eriksen på bænken lukkede holdet sæsonen med en sejr på 39-31 over Viborg i en kamp uden betydning, da ingen af holdene kunne nå semifinalepladserne.