Medie: Tottenham accepterer tårnhøjt bud på Kane fra Bayern München
Tottenham har accepteret det seneste bud fra Bayern München for Harry Kane til en værdi af 100 millioner pund (ca. 862 millioner kroner) ifølge The Athletic.
De tyske mestre fik for få dage siden afvist deres tredje bud på den engelske landsholdsangriber, og det var forventet at det markerede afslutningen på den transfer-saga, der har kørt over hele sommeren.
Men nu har London-holdet altså angiveligt accepteret det seneste bud og det betyder at det nu er op til Kane, hvorvidt han ønsker et skifte til München eller han bliver i sin drengeklub.
Kane har et år tilbage af sin kontrakt med Tottenham.