Meget tilfreds svømme-chef gør VM-status til Flashscore: "Vi er inde i en rigtig god udvikling"

Den danske svømmeelite centreret omkring Helena Rosendahl Bach, Julie Kepp Jensen og Thea Blomsterberg tog i den forgangne uge ved Kortbane-VM i Australien første skridt mod at genetablere Danmark som en svømmenation, der kan gøre sig gældende i den absolutte verdenselite.

Det blev ikke til nogen medaljer, men der blev sat en række personlige rekorder og man kom fra Australien med to fjerdepladser (ved Helena Rosendahl Bach og Julie Kepp Jensen, der var blot tre hundredele fra en bronzemedalje i 50 meter fri).

Stærkt VM-felt i Australien

Normalt er niveauet ved international kortbanemesterskaber ikke lige så højt som ved langbanemesterskaber, men ifølge Sportschef Lars Robl har feltet i Australien været meget stærkt, hvor kun Ungarn havde valgt ikke at sende sine allerbedste svømmere. Mandag fløj svømmerne og staben hjem fra Australien med masser af optimisme og gejst i bagagen efter et VM, som ifølge Lars Robl giver masser af tro på, at Danmark igen kan skabe en ny stærk generation af svømmere.

”Jeg har været super tilfreds med præstationerne. Jeg er både glad og også meget fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden, både i relation til OL i Paris i 2024 men specielt i relation til OL i Los Angeles i 2028. En samlet PR-procent på knap 90% er ganske enkelt imponerende på det her niveau. Samtidig viser pigernes præstationer, at vi lagde det ”rigtige snit” i forhold til kravtider, hvilket understøtter arbejdet hen mod etableringen af den ønskede præstationskultur. Alle pigerne har gjort det rigtig godt ved VM, og de har vist at de kan være med i toppen. VM har understreget, at pigerne er inde i den udvikling, som vi gerne vil have dem i, og det giver masser af håb for fremtiden”, siger Lars Robl.

Det vil være synd at sige at dansk svømning ikke har haft masser af udfordringer. Man har gennem længere tid kæmpet med efterveerne af den såkaldte ”svømme-sag, hvor en træningskultur med offentlige vejninger og nedladende kommentarer fra landstrænere blev afsløret. Og samtidig har man måttet indlede jagten på nye talenter efter at nogle af dansk svømnings allerstørste profiler som Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume stoppede karrieren.

Udvikling af landsholdssvømmere sker i klubberne

”Efter svømmesagen skal vi igen arbejde hen i mod en præstationskultur, hvor vi tør stille krav til svømmerne og tale om det, der skal tales om. Vi skal turde tale om at præstere og det er også derfor at vi havde sat kvalifikationskravene så høje som vi havde til VM”, siger Lars Robl, der understreger at ”Svømme-sagen” og de afledte konsekvenser samt  jagten på at udvikle den nye generation af verdensklasse atleter, har tvunget unionen til nytænkning og udviklingen af nye strategier.

”Da man havde perioden med den såkaldt gyldne generation, der havde man hovedparten af ladsholdet samlet på det nationale træningscenter i Bellahøj. Nu har vi et fragmenteret produktionsapparat fordi udviklingen af landsholdssvømmerne foregår uden i træningsmiljøerne hos de lokale klubber. Det har været afgørende, at vi accepterer situationen hvor f.eks. Helene træner i Aalborg og Thea svømmer i Odense med deres respektive trænere. Så er udfordringen så at få skabt en organisatorisk sammenhængskraft, og der er der mange parametre, der skal skrues på”, siger Lars Robl.

Dansk Svømmeunion har lige ansat en ny direktør, mens Lars Robl, selv tiltrådte i december 2021. Robl har en fortid som sportspsykolog og sportschef i Dansk Kano og Kajak Forbund, og er ankommet med nye tanker og ideer, bl.a i forhold til måden man planlægger på fremadrettet.

"Vi må ikke tænke for kortsigtet"

”Jeg synes generelt vi vi har kigget alt for kortsigtet, og når vi gør det, vanskeliggør det den langsigtede kontinuerlige udvikling. Så for at understøtte et langsigtet perspektiv har vi implementeret en struktur hvor vi kikker og planlægger længere frem. Derfor arbejder vi allerede nu med er 2024 ”kasse”, en 2028 ”kasse” og en 2032 ”kasse”. Det har til formål at hjælpe såvel trænere som atleter med en langsigtet udvikling samt for at give atleterne i sted at høre til. Når jeg i mine samtaler med atleterne på udviklingslandholdet har spurgt ind til deres målsætninger, har de stort set alle svaret OL i 2024, men der var ikke noget på den anden side af 2024.  Der er nødt til at være en langsigtet plan for deres udvikling udover OL i 2024 for ellers er det let for dem at sige, at ”så gider jeg ikke mere” såfremt de ikke opnår kvalifikation til Ol i 2024. Og det kræver endvidere at atleter og trænere er realistiske i deres målsætninger” siger Lars Robl.

Der var naturligvis meget stor ærgrelse over at Pernille Blume valgte at indstille sin karriere tidligere på året. Og manglen på rollemodeller og vidensdeling er en udfordring, som dansk svømning er nødt til at tage op, siger Lars Robl.

”Dansk svømning har været alt for dårlige til at fastholde og udnytte den erfaring hos de atleter, der er stoppet. Vi må ikke sætte os ned og være sure og skuffede over at atleterne er stoppede, men i stedet forsøge at indgå en dialog med dem om, hvordan vi kan udnytte deres kompetencer i en ny sammenhæng og samarbejdsform, så den nye generation kan lære af deres erfaringer. Jeg vil rigtig gerne have, at Pernille får en rolle i dansk svømning, når hun lige har fundet sig selv i sin nye tilværelse. Fordi hun er en fantastisk rollemodel og har så meget at give de unge svømmere," siger Lars Robl i en afsluttende kommentar.

Det næste store mesterskab for de danske svømmere, bliver VM på langbane i 2023 fra 14-30 juli i Fukuoka i Japan.