Messi og Maradona, Qatar og Mexico: Profetien gik i opfyldelse med nærmest identiske præstationer
’Den nye Maradona.’ Prædikatet er naturligvis en ros, en anerkendelse af et enormt talent. Men det er også et ubarmhjertigt forventningens pres, der følger med sådan et mærke.
Det er der flere argentinske fodboldspillere, der kan attestere. Ariel Ortega. Javier Saviola. Marcelo Gallardo. Andrés D’Alessandro. Juan Román Riquelme. Det skorter ikke på eksempler.
Nogle formåede aldrig at ramme et højt niveau, andre fik store og anerkendelsværdige karrierer uden at nå Diego Maradona til sokkeholderne. Men ingen har formået at udfylde Maradonas fodboldstøvler bedre end Lionel Messi, der allerede som teenager så småt gik i ’El Diegos’ fodspor.
Et solomål nærmest, hvis det da ikke lige var for Maradonas eget mål mod England ved VM i 1986, uden sidestykke, da Messi i 2007 driblede forbi nærmest hele Getafe-mandskab hen over 60 meter. Et mål scoret med hånden mod bysbørnene, Espanyol, kort efter solomålet mod Getafe, ganske i stil med Maradonas ’Guds hånd’ i samme føromtalte kvartfinale ved VM i 1986.
Det stod nærmest skrevet i stjernerne, at Messi således skulle følge i Maradonas fodspor og nå de samme højder, som ’El Pibe de Oro’ nåede i løbet af særligt 80’erne. Men der manglede bare lige én ting.
For Maradonas eftermæle bygger dels på hans aftryk i Napoli, dels på hans vanvittige præstationer ved VM i Mexico. Og lige netop et verdensmesterskab var længe, hvad der manglede for at Messi kunne fuldende cirklen, opfylde profetien, sætte det afgørende kryds i det forkromede trofæregneark, lige netop dét kryds, som alle i Argentina så inderligt ønskede at kunne sætte.
Og søndag gjorde han det så. Da Gonzalo Montiel sparkede Argentinas spark nummer fire i straffesparkskonkurrencen i nettet, faldt Messi på knæ i midtercirklen på Lusail Stadium. Glæde, lettelse.
Men hvordan sammenligner Messis præstation ved årets slutrunde i Qatar sig egentlig med Maradonas ditto i Mexico i 1986? De to kraftpræstationer er faktisk overraskende identiske og understreger kun det næmest profetiske narrativ.
10 på ryggen, 10 mål og oplæg
Minutterne var nærmest de samme, for både Maradona og Messi spillede fuldtid for Albiceleste i henholdsvis 1986 og 2022. Men i år var argentinerne ude i to gange forlænget spilletid, hvorfor det alligevel blev til en hel times mere fodbold for Messi i Qatar, end det gjorde for Maradona i Mexico.
Men kigger man på målinvolveringer matcher de to hinanden én til én. Maradona og Messi var begge direkte involveret i 10 mål. Maradona med et rent snit, fem mål og fem oplæg, Messi med en klar overvægt på målene, syv scoringer og tre assists.
Og de scorede deres henholdsvis fem og syv mål på et nærmest identisk antal afslutninger. Maradona trykkede således til læderkuglen 31 gange undervejs, Messi én enkelt gang mere, 32 afslutninger sendt mod mål.
For begges vedkommende var der også kun en enkelt kamp, hvor det ikke blev til enten scoring eller oplæg. Messi var hverken i rollen som målscorer eller oplægger, da Argentina slog Polen i gruppespillets tredje runde, Maradona hverken scorede eller assisterede, da Argentina i ottendedelsfinalen besejrede Uruguay i 1986.
I de afsluttende tre runder af deres respektive verdensmesterskaber, viste både Maradona og Messi sig fra deres allermest afgørende sider. Maradona scorede to gange mod både England og Belgien i kvart- og semifinalen, mens han i finalen lagde op til Jorge Burruchagas kampafgørende scoring mod Vesttyskland.
På samme måde var Messi her, der og alle vegne i kvartfinale, semifinale og finale. Mod Holland og Kroatien blev det til både et mål og et oplæg for Messi, mens han i finalen bød ind med to mål, kun overstrålet af Kylian Mbappé og franskmandens forrygende hattrick.
Dribleren og playmakeren
Både Messi og Maradona har igennem deres karrierer været kendt som store kreatører, store playmakere, gode driblere, den slags spillere, der kan flå linjerne fra hinanden med afleveringer såvel som ryk med bolden for fødderne.
Det afspejler sig også i statistikkerne. For i 1986 skabte Maradona intet mindre end 27 chancer foruden sine oplæg. Messi fik i Qatar skabt 21 chancer.
Der er dog stor forskel på de to, når man ser på driblingerne. For mens Maradona var i sin formentlig allerbedste fysiske forfatning i 1986, 25 år gammel, så er Messi antageligvis i sin karrieres efterår med sin alder på 35 år.
Derfor fik Maradona fuldført svimlende 53 driblinger i 1986 mod Messis 15 i 2022. Men ser man på de to spilleres driblinger ved alle VM-deltagelser, er de forfærdeligt tæt på hinanden. Messi har således i gennemsnit fuldført 4,86 driblinger per 90 minutters fodbold sammenlignet med Maradonas 4,87.
Antallet af berøringer og afleveringer afslører også en forskel i spillestil, måske en naturligvis konsekvens af aldersforskellen på de to ved deres VM-vindende kampagner. For selvom Maradona havde mange flere berøringer på bolden per 90 minutters fodbold – 81 mod Messis 67 – så fuldførte Messi næsten ni afleveringer flere per 90 minutter, end Maradona gjorde.
Virtuosen og bulldoggen
Sidst er der tydeligt forskel på de to spillere, hvis man ser på nærkampe, tacklinger, defensivt bidrag, hovedstødsdueller, måske igen influeret af, at Maradona var 25 år, da han blev verdensmester, hvor Messi som bekendt var ti år ældre.
Maradona var ganske enkelt en bulldog uden lige i 1986. 17 dueller vandt Napoli-legenden per 90 minutters fodbold. Ud af 27 mulige. ’El Pibe de Oro’ vandt altså mere end 60 procent af alle sine dueller. Messi? Fem dueller vundet per 90 ud af 11, 46 procent vundet.
På samme måde formåede Maradona at bidrage mere i defensiven, end Lionel Messi gjorde. Med 13 tacklinger og seks opsnappede bolde mod Messis fem tacklinger og nul opsnappede bolde, var Maradonas arbejdsraseri åbenlyst større end Messis.
Men i Qatar viste Messi tænder i højere grad, end han ofte har gjort. For han begik nemlig 10 frispark på sin vej mod VM-trofæet, det samme antal som Maradona. Måske noget overraskende så vandt Messi faktisk flere hovedstødsdueller, end Maradona gjorde, men ’Loppen,’ som Messi også kaldes, engagerede sig retfærdigvis også i flere luftdueller.
Lighederne er altså mange, til at få øje på, som om de var skrevet af en manuskriptforfatter på forhånd, i minutterne lige efter Messis vanvittige solomål mod Getafe for halvandet årti siden. Selvom de var på vidt forskellige stadier af deres karrierer, selvom de havde vidt forskellige tilgange til spillet, selvom fodbold blev spillet på to meget forskellige måder, så leverede Lionel Messi i Qatar et profetisk spejlbillede på ’El Diegos’ præstation i 1986.
Og i fremtiden vil argentinske talenter måske blive sparet for sammenligninger med afdøde Diego Armando Maradona. Til gengæld skal de så måske finde sig i at blive målt op mod Lionel Andrés Messi.