"Muchachos, ahora nos volvimos a ilusionar, quiero ganar la tercera, quiero ser campeón mundial."
Selv med mere end en time til kickoff, rungede Estadio Monumental med en publikumsdrevet a capella-udgave af La Moscas argentinske VM-sang. En sang om igen at drømme, om at håbe på den så vigtige tredje VM-titel, der i 36 år undveg den fodboldstolte sydamerikanske nation igen og igen.
Men drømmen blev altså udlevet i Qatar, to år efter El Diego, Maradona, udåndede for sidste gang. Argentinerne fik nummer tre, Maradonas tronfølge, Lionel Messi, fik nummer et. Der har nærmest været fest i Buenos Aires' gader lige siden, og natten til fredag blev heltene så hyldet, igen om man vil.
Den argentinske hovedstad var kort sagt lagt ned af fodbold. Halvanden million havde ansøgt om billetter til argentinernes første landskamp siden VM-triumfen. Mere end 130.000 ansøgninger om medieakkrediteringer. Ganske enkelt: Ren og skær fodboldgalskab.
Og de heldige 83.000 fik i den grad, hvad de var kommet efter. En fest, en fodboldkamp, en sejr, 2-0 til verdensmestrene.
Den uventede forløsning
Selvom der altså blot var tale om en venskabskamp mod den mellemamerikanske relative lilleput, Panama, stillede Lionel Scaloni i praktisk talt stærkeste opstilling. Faktisk præcis samme opstilling som det var tilfældet på Lusail Iconic Stadium 18. december, da Messi og Co. fik skovlen under Frankrig i VM-finalen.
Men mens La Albiceleste dominerede kampen, ansporet af en stærkt spillende Rodrigo de Paul og en Lionel Messi i vanlig høj klasse, så udeblev målene. Julián Álvarez kom ikke rigtigt frem til noget i de 45 minutter, han fik på grønsværen, og det blev ikke meget bedre, da Lautaro Martínez erstattede den unge Manchester City-spiller i pausen.
Messi viste tænder ved flere lejligheder, ramte sågar stolpen to gange, men i stedet skulle den forløsende scoring komme fra en lidt uventet kant. Álvarez var nemlig ikke eneste spiller, der gik fra banen i pausen, hvor også både Nicolás Otamendi og Alexis Mac Allister lod sig udskifte, sidstnævnte til fordel for MLS-mand Thiago Almada, der til daglig gør sig i Atlanta United.
Det var blot landskamp nummer tre i karrieren for Almada, men den 21-årige vævre og teknisk dygtige Porteño, født og opvokset i den hårdere del af Buenos Aires, Fuerte Apache, hvor også Carlos Tévez trådte sine barnesko, slog ikke desto mindre til.
Slog til netop efter et af Messis to stolpeskud, for med lidt under et kvarter tilbage af kampen sendte Messi kuglen på træværket på et veleksekveret frispark, og så var Almada ellers hurtigst til at følge op, sparke bolden ind, score sit første landsholdsmål i karrieren.
Det forventede klimaks
Og i kampens døende minutter kom den helt store forløsning så, målet alle 83.000 fremmødte tilskuere gerne ville se. Endnu engang et frispark på kanten af feltet.
Det er set før, mange gange endda, Messi med sit relativt korte og lidt vinklede tilløb. Det skævende blik mod det nøje udvalgte hjørne af målet, hvor bolden om lidt sendes imod.
Tilløb, spark, mål. Et frispark lige efter bogen, og hvis Estadio Monumental ikke ligefrem eksploderede, var det måske fordi, de mange timers fest efterhånden var ved at gøre indhug i energibeholdningen. Bolden strøg uagtet op i lige præcis det målhjørne, man må formode, var blev udset af den 35-årige levende legende.
I alle tilfælde fik Messi sit mål. Nummer 800 i karrieren for klub og landshold. Nummer 99 i den lyseblå og hvide trikot. Frispark nummer 62 i karrieren, nummer 10 i landsholdstrøjen, hvor han første gang lynede på direkte frispark helt tilbage i 2012 mod Paraguay.
Således blev prikken over i'et sat for endnu en festlig aften i Buenos Aires. Endnu en aften hvor de udødelige helte fra Qatar blev fejret og hyldet. Og hvem ved, måske starten på drømmene om den fjerde, la cuarta.
"Muchachos, ahora nos volvimos a ilusionar."