Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Michael Mørkøv stopper karrieren efter sæsonen

Ritzau
Michael Mørkøv indstiller karrieren er næsten 20 år som professionel.
Michael Mørkøv indstiller karrieren er næsten 20 år som professionel.ANDREA MARTINI/NurPhoto/NurPhoto via AFP
Den danske cykelrytter Michael Mørkøv stopper karrieren efter 2024-sæsonen.

Det siger han til TV 2.

"Mest af alt er det, fordi jeg ikke føler, at jeg får stort nok udbytte af det arbejde, jeg lægger i sporten. Jeg synes simpelthen, at det er blevet for svært for mig at gøre mig gældende på højeste niveau i de svære løb," lyder det fra Michael Mørkøv om sin beslutning til TV 2.

Han uddyber, at han stadigvæk føler, at han kan gøre sig gældende i massespurterne og på det tekniske plan.

Men i det, som Mørkøv selv betegner som "de rigtig svære løb", kan han ikke længere være med, som han plejede at kunne, forklarer den 39-årige rytter.

Michael Mørkøv er med ved dette års Tour de France.