Mor til Harry Maguire tager sønnen i forsvar: "Det gør ondt at se på"
"Som mor gør det ondt at se mængden af negative og nedsættende kommentarer, som min søn modtager fra nogle fans, eksperter og i medierne. Det er skammeligt og fuldstændig uacceptabelt i enhver sammenhæng, og ikke mindst overfor en, der lægger så meget arbejde for klub og land", skriver Zoe Maguire på Instagram.
Hun fortsætter:
"Jeg forstår godt, at der er op- og nedture i fodbold, men det, Harry modtager, er gået meget længere end "fodbold". For mig er det ikke i orden at se, hvad han går igennem. Jeg ville nødig se andre forældre eller spillere måtte stå igennem dette i fremtiden, især de unge drenge og piger", der kommer op, skriver hun.
Harry Maguire har fået en hård medfart de seneste år. Han blev gjort til verdens dyreste forsvarsspiller, da han blev købt af Ole Gunnar Solskjær og Manchester United i 2019 og kort efter blev gjort til anfører.
Siden da er meget gået galt, og i sommer blev han frataget anførerbindet af United-manager Erik ten Hag.
United accepterede derefter et bud på ham fra West Ham, men skiftet blev aldrig realiseret
Tirsdag aften blev Harry Maguire (30) hånet for hver aflevering af skotske fans - ligesom i kampen for Manchester United mod Arsenal.