Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Skidt kvalifikation: Magnussen starter næstsidst søndag efter varm fredag i Qatar

Ritzau
Fredagens kvalifikation gik slet ikke som håbet for danske Kevin Magnussen, der blandt andet kæmpede med at finde topfarten.
Fredagens kvalifikation gik slet ikke som håbet for danske Kevin Magnussen, der blandt andet kæmpede med at finde topfarten. Hamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix
Den danske racerkører Kevin Magnussen (Haas) starter andensidst i feltet ved søndagens Formel 1-grandprix i Qatar.

Det står klart efter fredagens kvalifikation, hvor danskeren slutter som nummer 19 ud af de 20 kørere og dermed ikke kører sig videre til anden kvalifikationsrunde.

Allerede tidligere fredag viste Magnussen knap så lovende takter på den varme bane, da danskeren kørte den dårligste tid af alle ved træningen.

Det var tydeligt, at danskeren ikke formåede at få justeret til kvalifikationen og få den nødvendige fart i Haas-raceren i de over 30 grader i Lusail i Qatar.

Magnussen sled særligt med topfarten og var aldrig for alvor tæt på at sikre sig adgang til Q2 med en plads i top 15.

Teamkammeraten Nico Hülkenberg havde derimod mere succes i kvalifikationen. Tyskeren leverede en god første runde, hvor han var tiendehurtigst af alle på ørkenbanen.

Anden og tredje kvalifikationsrunde mangler fortsat at blive kørt.