Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

NBA roundup: Celtics tromler videre i toppen og 76ers får smal sejr i Sacramento

Flashscore
Fra Boston Celtics' sejr over Toronto Raptors.
Fra Boston Celtics' sejr over Toronto Raptors.COLE BURSTON/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Boston Celtics er lige nu et af de stærkeste mandskaber i NBA og natten til søndag vandt de igen.

Toronto Raptors 104 – 106 Boston Celtics

Boston Celtics rystede fraværet af skadede Jayson Tatum og de tidlige skader i kampen til Marcus Smart og Robert Williams af sig, da de slog Toronto Raptors med 106-104.

Celtics har derfor vundet hele ni kampe i træk. Jaylen Brown scorede 27 point og Grant Williams bidrog med 25 point for Celtics, som topper Eastern Conference med 35 sejre og 12 nederlag.

Raptors tabte for tredje kamp i træk og har i alt tabt 27 kampe i sæsonen.

 

Sacramento Kings 127 – 129 Philadelphia 76ers

Natten til søndag mødtes to af de mest formstærke mandskaber i NBA. Sacramento Kings, der ligger nummer tre i Western Conference, og Philadelphia 76ers, der ligger nummer to i Eastern Conference, spillede en særdeles tæt kamp.

Det var dog 76ers, der kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret efter en flot kamp af 22-årige Tyrese Maxey, der bidrog med 32 point, tre rebounds og seks assists.

 

Cleveland Cavaliers 114 – 102 Milwaukee Bucks

I Cleveland scorede Evan Mobley 38 point i sejren på 114-102 over Milwaukee Bucks, der mangler den dobbelte MVP Giannis Antetokounmpo og Khris Middleton.

Mobley var brandvarm og satte 19 af 27 skud fra feltet og leverede ni rebounds. Derudover scorede han 14 point alene i fjerde quarter. Darius Garland bidrog med 21 point og 10 assists, og Caris LeVert, der startede i stedet for Cavs' skadede topscorer Donovan Mitchell, scorede 13 point.

Milwaukees Jrue Holiday scorede 28 point. Milwaukee var bagud det meste af kampen, men formåede at komme foran to gange tidligt i fjerde quarter, inden Cleveland dog trak fra.

 

Phoenix Suns 112 – 107 Indiana Pacers

Indiana Pacers dårlige stime fortsatte natten til søndag, da de tabte med 112-107 til Phoenix Suns.

Kampens helt store spiller var nigerianske Josh Okogie, der leverede 24 point, ti rebounds og fire assists for Suns.

I løbet af sæsonen så det rigtigt lovende ud for Pacers, der lå godt til i tabellen. Nu har mandskabet fra Indiana dog tabt de seneste syv kampe og ligner et hold, der er i frit fald.

Både Suns og Pacers ligger midt i tabellen i henholdsvis Western og Eastern Conference.

 

Minnesota Timberwolves 113 – 104 Houston Rockets

I Minneapolis scorede Anthony Edwards imponerende 44 point i Minnesota Timberwolves’ sejr på 113-104 over Houston Rockets.

En vigtig sejr for Timberwolves, der kæmper for at forblive blandt de bedste seks hold i Western Conference.

Anderledes svært har det været for Houston Rockets, der har tabt deres seneste 13 kampe i NBA.

 

Atlanta Hawks 118 – 122 Charlotte Hornets

Bundholdet Charlotte Hornets har nu vundet to kampe i streg, efter de natten til søndag leverede et flot comeback og slog Atlanta Hawks 122-118.

På et tidspunkt i tredje quarter var Hornets bagud med 19 point, men alligevel fik de vendt kampen til en sejr. En flot kamp af Terry Rozier, der lavede 34 point, tre rebounds og fem assists, gjorde, at Hornets kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret.

Hornets har i løbet af sæsonen blot vundet 13 kampe og tabt 34.

Hawks havde vundet fem kampe i streg, men måtte se sig slået af Hornets.

 

Washington Wizards 138 – 118 Orlando Magic

Japanske Rui Hachimura leverede 30 point og fem rebounds, da Washington Wizards vandt med 138-118 over Orlando Magic.

Begge hold er at finde i bunden af Eastern Conference. Det ser dog noget bedre ud for Wizards, der har 20 sejre og 26 nederlag, hvorimod Magic blot har 17 sejre og 29 nederlag.