NBA roundup: Krisen fortsætter for Dallas Mavericks efter nyt nederlag
Miami Heat 129 – 122 Dallas Mavericks
Dallas Mavericks led endnu et tungt nederlag, da de på udebane tabte med 129 – 122 til Miami Heat.
Mavericks’ helt store stjerne, Luka Doncic, leverede eller hele 42 points, ti rebounds og otte assists, men det var ikke nok til at give holdet fra Dallas sejren, og det er et stort problem for dem.
Playoffkampene nærmer sig, hvis altså man kvalificerer sig til dem, og det er bestemt ikke sikkert, at Mavericks gør det. Holdet har tabt syv af de seneste ti kampe og er lige nu ikke placeret højt nok i ligaen til at komme i playoff, hvilket vil være en kæmpe skuffelse. Med kun fire kampe tilbage kræver det udelukkende sejre for Dallas-holdet.
Miami Heat er derimod solidt placeret i tabellen og er allerede klar til playoffs. Heat skal dog stadig gå efter at komme højere op i tabellen, så de kan gå direkte i ottendedelsfinalerne.
New Orleans Pelicans 122 – 114 Los Angeles Clippers
I Western Conference ligger New Orleans Pelicans og Los Angeles Clippers tæt på hinanden på henholdsvis syvende- og sjettepladsen.
Det lykkedes for Pelicans at rykke tættere på Clippers, da de på hjemmebane sikrede sig sejren. Clippers var ellers bedst i første quarter og førte med hele ti point inden andet quarter. Pelicans var dog bedst og mest scorende i resten af kampen, og de kunne derfor juble efter kampen.
Med ganske få kampe tilbage i den ordinære sæson ligner det, at de to hold er klar til minimum at spille playoffs.