Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nedrykningskandidaterne Southampton fyrer den østrigske manager Ralph Hasenüttl

Simon Lindgren
Ralph Hasenüttl er fortid i Southampton.
Ralph Hasenüttl er fortid i Southampton.Profimedia
Ralph Hasenhüttl er ikke længere manager i Southampton. Weekendens nederlag på 4-1 til Newcastle blev østrigerens sidste kamp i spidsen for klubben.

Det har bestemt ikke været en god sæson for Southampton indtil videre. Klubben er lige nu placeret som nummer 18 i Premier League, hvor det kun er blevet til 12 point i de første 14 kampe.

Southampton har derfor truffet beslutningen om at fyre manager Ralph Hasenüttl. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Den 55-årige østriger kom til den engelske sydkyst fra RB Leipzig i 2018. Under Hasenhüttl har der været både op og nedture. Det er blevet til mange store resultater - blandt andet i 2019/2020-sæsonen, hvor det blev til en placering som nummer 11. I samme sæson fik holdet dog også en ordentlig afklapsning, da de på hjemmebane tabte med hele 9-0 til Leicester City.

Ud over Hasenhüttl har klubben også beslutter sig for at skille sig af med assistenttræner Richard Kitzbichler. Det er derfor den tidligere assistenttræner i FCK og AGF, Rubén Sellés, der bliver midlertidig manager i klubben.

Southamptons næste kamp er i Carabao Cuppen mod Sheffield Wednesday, inden de skal en tur til Anfield og spille mod Liverpool.