Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

NHL roundup: Tampa Bay Lightning fortsatte flot hjemmebanestatistik mod Bruins

Kampen mellem Tampa Bay Lightning og Boston Bruins.
Kampen mellem Tampa Bay Lightning og Boston Bruins.MIKE EHRMANN/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Der blev spillet masser af NHL natten til fredag, hvor Boston Bruins måtte se sig slået for første gang i syv kampe.

Tampa Bay Lightning 3 – 2 Boston Bruins

Nikita Kucherov Lavede et mål og to assists, da Tampa Bay Lightning vandt for 11. gang i træk på hjemmebane. 3-2-sejren til Tampa Bay betød, at Boston Bruins tabte for første gang efter syv sejre i streg.

Boston-målmanden Linus Ullmark gjorde ellers sit for at forhindre et nederlag med hele 32 redninger. Det lykkedes dog ikke for ham og Bruins at fortsætte den flotte stime.

Tampa Bay Lightning modstod et hårdt tryk fra Bruins med en ekstra spiller på banen i slutningen og holdt fast i sejren. Lightning-målmand, Andrei Vasilevskiy, der lavede 37 redninger i sin 400. kamp.

Bruins ligger stadig nummer et i Eastern Conference, men Tampa Bay Lightning indtager femtepladsen.

 

Calgary Flames 1 – 5 Chicago Blackhawks

Boris Katchouk, Jason Dickinson og Sam Lafferty scorede i anden periode, da gæsterne fra Chicago slog Calgary med hele 5-1.

Taylor Raddysh og Connor Murphy scorede også for Blackhawks, som gik ind til kampen som bundprop i Western Conference. Holdet fra Chicago vandt, selvom de var uden kaptajn Jonathan Toews, der sad ude grundet sygdom. Jaxson Stauber lavede 34 redninger, 18 i tredje periode, i sin blot anden NHL-start.

Jonathan Huberdeau scorede for Flames, som blev besejret af Blackhawks for anden gang i denne måned. Jacob Markstrom reddede 24 skud nede i Flames-målet.

 

Anaheim Ducks 5 – 3 Colorado Avalanche

Frank Vatrano storspillede og leverede sit tredje hattrick i karrieren, Adam Henrique og Mason McTavish scorede med kun 24 sekunders mellemrum i tredje periode, da Anaheim Ducks nappede sejren over værterne fra Colorado Avalanche.

John Gibson lavede 41 redninger, og Cam Fowler bidrog med to assists for Ducks, som vandt for tredje gang i fire kampe.

Mikko Rantanen scorede to gange, Sam Girard havde et mål og en assist, og Pavel Francouz afviste 27 skud for Avalanche, som tabte for første gang i seks kampe.

 

Her er de resterende resultater:

Montreal Canadiens 3 – 4 Detroit Red Wings (Overtime)

Washington Capitals 3 – 2 Pittsburgh Penguins (Straffe)

Minnesota Wild 3 – 2 Philadelphia Flyers (Overtime)

Nashville Predators 6 – 4 New Jersey Devils

Winnipeg Jets 2 – 3 Buffalo Sabres

Arizona Coyotes 5 – 0 St. Louis Blues