Nigeriansk rekordholder i hækkeløb anklages for brud på dopingregler
Det fortæller hun selv i et opslag på det sociale medie Instagram onsdag.
"I dag har Atletikkens Integritetsenhed (AIU) anklaget mig med et angiveligt brud på reglerne for at have gået glip af tre test over 12 måneder," skriver hun.
Nigerianeren satte den nuværende verdensrekord i 100-meter hækkeløb for kvinder på 12,12 sekunder ved sidste års VM i atletik.
Den 26-årige kvinde sværger, at hun vil bekæmpe anklagerne forud for dette års turnering, der afholdes næste måned i Budapest.
"Jeg har i sinde at bekæmpe denne anklage og vil få min sag afgjort af en domstol bestående af tre forligsmænd før starten på næste måneds verdensmesterskab," skriver hun.
VM i atletik afholdes hvert andet år, men sidste års mesterskab blev udskudt fra 2021 på grund af coronapandemien.
Før Tobi Amusans rekordhurtige hækkeløb i 2022 lød verdensrekorden, der tilhørte amerikanske Kendra Harrison, på 12,20 sekunder.
Foruden 100-meter hækkeløb til VM i atletik har nigerianeren blandet andet vundet guld to gange ved henholdsvis Diamond League og Commonwealth Games.