Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Norsk klub i problemer: Fejrede oprykning med stripper

Søren Jakobsen
Stemningen blev lige løssluppen nok til Greis oprykningsfest.
Stemningen blev lige løssluppen nok til Greis oprykningsfest.Profimedia
Den lille klub Grei fejrede i sidste weekend, at de rykker fra den norske 4. division op til 3.division. De fik oven i købet spyttet lidt mere i festkassen af kommunen, men den støtte skal de nu betale tilbage, da noget af beløbet blev brugt til at hyre en stripper til festen.

Grei, der hører hjemme i Oslo-forstaden Rødtvet, lægger sig fladt ned, efter det kom frem, at en kvindelig stripper var en del af underholdningen ved oprykningsfesten.

"Det er en handling, der går imod alt, hvad SF Grei står for. Det er meget skuffende og dybt beklageligt," siger klubbens bestyrelsesformand Asgeir Moripen ifølge norske VG.

Han understreger, at Grei er en breddeklub, der har kvindehold i både ungdoms- og seniorrækkerne, og derfor reagerer de stærkt på den letpåklædte underholdning til oprykningsfesten.

Allerede dagen efter, festen havde fundet sted, var der rygter om optrinnet på sociale medier, og klubben blev hurtigt bekendt med det.

Ifølge Moripen, så har både trænere og spillere erklæret sig flove over situationen. Efter oprykningen havde de fået støtte til "madpenge" til festen, men dem kommer holdet nu til at betale tilbage, fortæller bestyrelsesformanden.

Truppen og ledelsen har undskyldt over for hele klubben, og det er Moripen tilfreds med.

"Respekt og inklusion er to af vores udvalgte værdier. De er i vores navn og på vores logo. Værdier, der forpligter," siger han til VG.

Omtaler