Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ny chef til Gaaei: Kriseramte Ajax hyrer Grækenlands tidligere landstræner

Ritzau
Ajax henter en tidligere spiller tilbage com cheftræner
Ajax henter en tidligere spiller tilbage com cheftræner Photo Giuseppe Maffia / Sportphoto24 / DPPI / DPPI via AFP
Den hollandske storklub Ajax er i historisk krise, og nu skal klubbens tidligere spiller John van 't Schip forsøge at ruske i tingene i Amsterdam.

Den 59-årige hollænder, der blandt andet har en fortid som landstræner for Grækenland, er mandag blevet ansat som ny cheftræner i Ajax.

Han er dog ikke tænkt som en langsigtet løsning. I første omgang skal han være træner resten af denne sæson.

Derefter skal han overgå til en anden rolle i den sportslige ledelse, lyder udmeldingen på Ajax' hjemmeside.

Stillingen i Holland
Stillingen i HollandFlashscore

John van 't Schip overtager Ajax i en miserabel forfatning. Efter en håbløs sæsonstart er klubben placeret sidst i Æresdivisionen.

Maurice Steijn blev for en uge siden fyret som træner for den kriseramte storklub, og det er altså hans plads, som John van 't Schip overtager.

Hollænderen, der er født i Canada, spillede i Ajax i langt størstedelen af sin egen karriere, og han har tidligere haft flere forskellige roller i klubben.

Han har blandt andet været U19-træner og assistenttræner på førsteholdet.

I det seneste årti har han været hos australske Melbourne Hart, mexicanske Deportivo Guadalajara og hollandske Zwolle, inden han blev landstræner for Grækenland i 2019. I det job nåede han to og et halvt år og 26 kampe.