Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ny europæisk Hall of Fame optager fem danske håndbold-legender

Flashscore
Ny europæisk Hall of Fame optager fem danske håndbold-legender
Ny europæisk Hall of Fame optager fem danske håndbold-legenderProfimedia
Tre danske kvinder og to herrer var blandt de 60 håndboldstjerner, der mandag aften fik plads i EHF’s nye Hall of Fame.

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) introducerede mandag aften et Hall of Fame, der skal hylde sportens mange legender ved en helt ny årligt tilbagevendende prisuddeling i Wien.

Samtidig introducerede EHF et Hall of Fame, der skal hylde sportens mange legender.

Her vil løbende blive optaget nye medlemmer, men til at starte med har 30 spillere på både kvinde- og herresiden fået æren. Deriblandt altså fem danskere.

I kvindernes Hall of Fame, er tre danskere blevet optaget: 

Camilla Andersen (Bl.a. to gange OL-guld, VM-guld, to gange EM-guld og Champions League-vinder)

Christina Roslyng (Bl.a. OL-guld og EM-guld)

Mette Vestergaard (Bl.a. to gange OL-guld og to gange EM-guld)

Hos herrerne blev Nikolaj Jacobsen (Bl.a. tredobbelt Bundesligavinder som spiller og dobbelt Bundesligavinder som træner, samt tredobbelt verdensmester og OL-sølvvinder som landstræner for Danmark) optaget sammen med Lasse Svan (Bl.a. OL-guld, to gange VM-guld, EM-guld og Champions League-vinder)

For Camilla Andersen, der både har vundet to gange OL-guld, VM-guld, to gange EM-guld og Champions League, er det en stor anerkendelse.

"Det er jeg da glad for og stolt over. Det betyder, at mine præstationer er blevet bemærket. Det betyder også, jeg har været på nogle gode hold, for man opnår ikke sine resultater alene. Det er en flot anerkendelse fra EHF", siger hun.

Landstræner Nikolaj Jacobsen vandt som spiller blandt andet Bundesligaen tre gange og to EHF Cup-titler, og som træner er rækken af triumfer bare blevet udbygget yderligere med de tre VM-triumfer for Danmark som de absolutte højdepunkter. Også han blev stolt over at få overbragt nyheden om sin optagelse i Hall of Fame.

"Det er jeg lidt overrasket over. Men jeg tænker, jeg er udvalgt på en kombination af min tid som spiller og træner. Så på den måde, er det en rigtig stor ære sammen med Lasse at blive optaget i Hall of Fame. Og jeg tænker da, der kommer mange flere danskere til over de kommende år", siger Nikolaj Jacobsen.