Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nykøbing er blevet Viborgs nye skrækmodstander med sikker ny sejr i Jylland

Elma Halilcevic var kampens helt store spiller
Elma Halilcevic var kampens helt store spillerJohn Randeris/Scanpix
Nykøbing F. Håndboldklub (NFH) har aktuelt et godt tag på Viborg HK. Det blev understreget torsdag aften, da NFH på udebane sejrede med 33-26.

Det var klubbernes tredje møde på 12 dage. Tidligere i december kæmpede de om en plads i gruppespillet i European League, og her vandt NFH samlet med 64-51 over to kampe.

Torsdag var Viborg helt med i de første 40 minutter, men derfra var NFH klart bedst.

Med sejren hænger NFH på i toppen med 16 point for 11 kampe ligesom Team Esbjerg. Foran dem ligger Ikast og Odense med hver 20 point. Viborg ligger nummer seks med 12 point.

Første halvleg blev langt hen ad vejen meget lige med knebne føringer begge veje, men NFH sluttede bedst af. Med et kontramål fire sekunder før pausebrølet sørgede Alberte Kielstrup for, at udeholdet førte 15-12 halvvejs.

Det blev vekslet til 18-15 efter pausen, men så slog Viborg tilbage med tre mål i træk og udlignede. Særligt stregspilleren Ida-Marie Dahl var helt ustyrlig i den periode. Da hun scorede til 19-19, var det hendes fjerde mål i træk for de grønblusede.

Men så tog landsholdsspilleren Elma Halilcevic fat med tre mål fra venstrefløjen, så NFH igen var i front, nu med 22-19. Og det stoppede ikke her. NFH endte med at score seks gange i træk, og så var den kamp reelt afgjort.

På den flotte anden halvleg blev Elma Halilcevic kampens topscorer med syv mål.