Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

OB-anfører glæder sig over søndagens resultater: Nu kan vi selv afgøre tingene

Ritzau
Jeppe Tverskov er en tilfreds mand
Jeppe Tverskov er en tilfreds mandErnst Van Norde/Ritzau Scanpix
OB kom søndag tilbage på sejrssporet med en 1-0-sejr i Silkeborg, og da FC Midtjylland samtidig tabte til bundproppen Lyngby, har fynboerne nu blot to point op til syvendepladsen.

OB-kaptajnen Jeppe Tverskov er tilfreds med, at OB nu selv kan afgøre sin skæbne i kampen om at blive nummer syv - en placering, der potentielt kan blive en europæisk billet værd.

"Det stiller os i en situation nu, hvor vi selv kan afgøre tingene. Det har været målet for os, at vi kunne holde FCM indenfor rækkevidde, og som det ser ud nu, så har vi noget at spille for helt indtil sidste runde".

"Der er stadig en del kampe, inden vi møder FCM i sidste runde, men vi skal samle så mange point som muligt sammen inden den kamp", siger Tverskov.

OB var tæt på at snige sig med i mesterskabsspillet, men fynboerne missede akkurat top-6 i sidste runde af grundspillet.

Flashscores karakterer
Flashscores karaktererFlashscore

Det er fjerde år i træk, at OB spiller nedrykningsspil, og selv hvis det skulle blive en syvendeplads, vil Jeppe Tverskov ikke se det som en successæson.

"Sæsonen vil ikke være en stor succes, selv om vi bliver nummer syv. Vi ville gerne have været oppe i det sjovere selskab, men nu skal vi opnå det, der stadig er muligt, og det er syvendepladsen".

"Havde Superligaen haft en normal struktur, kunne det godt være, at vi var endt højere. Men vi må erkende, at når vi ikke er kommet med i mange år i træk, så er det også mangel på kvalitet", siger OB-anføreren.

Fynboernes cheftræner, Andreas Alm, er enig med sin anfører i, at sæsonen ikke vil være en succes med en syvendeplads, da klubben stræber højere.

"I min verden er det ikke en successæson, hvis vi bliver nummer syv. Hvis vi bliver nummer syv og vinder kampen mod et hold i mesterskabsspillet, er det flot, men jeg har svært ved at se en sæson som en succes, når man ikke kommer med i top-6".

"Vi har som målsætning at være et top-6-hold hver sæson, og den bedste vej dertil er at vinde kampe og spille unge spillere", siger Andreas Alm.

Der resterer fire runder af sæsonen, og OB møder fredag nedrykningstruede AaB på hjemmebane.