Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: OB sælger Issam Jebali til japansk klub

Ritzau
Officielt: OB sælger Issam Jebali til japansk klub
Officielt: OB sælger Issam Jebali til japansk klubClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Superligaklubben OB har solgt en af sine største profiler. Klubben oplyser torsdag på sin hjemmeside, at angriberen Issam Jebali skifter til den japanske klub Gamba Osaka.

Han har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2026.

Den tunesiske landsholdsspiller, der var med til VM i Qatar, havde et ønske om at skifte, fortæller fodbolddirektør Björn Wesström.

"Valget om at sælge Issam er baseret på sportslige og økonomiske vurderinger: Den første er, hvilke sportslige bidrag, jeg vurderer, OB får af en spiller, hvis vi vælger ikke at sælge ham."

Min opfattelse er, at Issam havde en åbenlys motivation i løbet af efterårssæsonen til først at blive udtaget til VM for derefter at præstere til VM og åbne muligheden for en aftale med væsentligt større økonomi, end OB kan tilbyde", siger Wesström.

Jebali kom til OB i 2019 og nåede at score 29 mål i 102 kampe, skriver OB på sin hjemmeside.

"Det er selvfølgelig spændende at komme til en ny klub, og det er en ny udfordring, som jeg er nødt til at tage, men jeg har lært meget her, jeg har fået en masse erfaring, og jeg er blevet et bedre menneske og en bedre spiller."

"Det har været en skøn tid gennem tre og et halvt år, hvor jeg har følt, at jeg var fra Danmark, at jeg var fra Odense, så lige nu er det lidt svært", afslutter Issam Jebali.