OB vil fejre første hjemmesejr med deres fans: Betyder alt at de stadig er der
Sidste kamp i første runde i Kvalifikationsspillet bliver afviklet tirsdag aften, når OB hjemme tager imod Vejle.
Gæsterne fra Nørreskoven ligger næstsidst, og er godt sovset ind i nedrykningspladserne, men med en sejr over fynboerne kan østjyderne trække OB med ind i spillet om de to nederste pladser, der i næste sæson vil give Nordic Bet Liga-status.
Kigger man på sæsonens resultater, så står vejlenserne med fine kort på hånden, da OB endnu ikke har vundet på eget græs endnu og blot står noteret for tre points på hjemmebane.
Står det til OBs venstre wingback Nicholas Mickelson, så bliver det dog lavet om tirsdag aften.
”Jeg ser kampen som en god mulighed for, at vi endelig kan få de tre point på hjemmebane. I morgen (tirsdag, red.) bliver dagen, hvor det sker, siger han og peger på, hvor holdet skal være skarpe”, lyder det fra den thailandske landsholdsspiller til klubbens hjemmeside.
Mens det meste af OB-truppen har kunne fokusere på kampen mod Vejle, var Mickelson i Thailand for at spille VM-kvalifikationskampe mod Sydkorea.
Nicholas Mickelson kom til OB fra Strømsgodset i august 2021, og har derfor god erfaring med Kvalifikationsspillet, og han har da også recepten klar på succes.
”Vi skal fortsætte med et levere en stærk defensiv, og hvis vi så også kan eksekvere på chancerne, så har vi gode muligheder i morgen. Det er vigtigt at få point i hver kamp her i Kvalifikationsspillet og ikke give noget væk”, siger Mickelson.
Trods de pauvre resultater på hjemmenbanen, har der ved de to seneste hjemmekampe været tæt på udsolgt. Mickelson ønsker da heller ikke andet, end at kunne betale de trofaste fans tilbage med nogle vitale points.
”Det er den bedste følelse, når vi kan fejre noget med fansene her i Odense. Vi er meget taknemmelig over den opbakning, vi har mødt igennem sæsonen, og jeg håber, de forstår, at det heller ikke er nemt for os. Men at de stadig står der og støtter os, betyder alt”, fortæller Mickelson, der står noteret for 65 kampe i den stribede OB-trøje.
Kampen starter kl. 19:00 og kan følges direkte i Flashscores Match Centre.