Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: AGF henter 21-årige Jensen-Abbew i FC Nordsjælland

Ritzau
Den ny mand på Fredensvang
Den ny mand på Fredensvang Profimedia
AGF har hentet den 21-årige forsvarsspiller Jonas Jensen-Abbew i FC Nordsjælland.

Det meddeler begge klubber sent torsdag aften på deres platforme. Kontrakten med AGF er femårig.

"Vi har ledt efter en mulighed for at styrke vores trup og bredde i forsvaret. Det har vi fundet i Jonas Jensen-Abbew, som er en dygtig ung centerforsvarer, der fortsat har meget udviklingspotentiale.Jonas er stærk i duellerne, god i hovedspillet, og han har en fin afleveringsfod.Og ikke mindst passer hans karakter og mentalitet som fodboldspiller og menneske godt ind i vores trup," siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye, til klubbens hjemmeside.

Jonas Jensen-Abbew debuterede i efteråret på det danske U21-landshold, efter at han især i pokalkampe og europæiske kampe havde vist sig godt frem for FCN.

I alt står han noteret for 31 kampe og en enkelt scoring for Farum-klubben.

"Det har været en svær beslutning. Det har virkelig ikke været nemt at nå frem til, at jeg skal prøve noget nyt. Jeg har været i FCN i fem år og skabt venskaber for livet. Det har været mit andet hjem, som jeg også sagde, da jeg forlængede min kontrakt. Men for at jeg kan blive ved med at udvikle mig som fodboldspiller igennem spilleminutter, så virker det her som det rigtige skridt lige nu," siger den nye AGF'er til fcn.dk.