Officielt: Atletico Madrid henter Memphis Depay mens Barcelona får købsoption på Carrasco
Den hollandske landsholdsspiller Memphis Depay rykker fra FC Barcelona til Atletico Madrid. Det bekræfter Barcelona på sin hjemmeside, hvor den catalanske klub også skriver, at Atletico betaler 22,3 millioner kroner for hollænderen. I handlen indgår også købsoption på Yannick Carrasco for Barcelona
Catalnerne skriver at de har sikret sig en købsoption på knap 149 millioner kroner, men aftalen er dog ikke bindende.
Depay skrev kontrakt med Barcelona under EM i sommeren 2021. Den hollandske angriber var 27 år gammel på det tidspunkt og ankom på en fri transfer efter fem sæsoner i Olympique Lyonnais.
Inklusive denne sæsons kampe, nåede Depay at score 14 mål og leverede to assists i 42 optrædener, mens han var iført Barça-trøjen.
Allerede torsdag aften trænede Depay med hos Atletico Madrid. Den hollandske angriber får debut i weekenden, når Atletico møder Real Valladolid lørdag aften.