Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Oliver Kjær med tre points i Esbjerg-sejr over bundproppen Rødovre

Oliver Kjær med tre points i Esbjerg-sejr over bundproppen Rødovre
Oliver Kjær med tre points i Esbjerg-sejr over bundproppen RødovreKent Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Rødovre tog onsdag aften imod et skadesramt mandskab fra Esbjerg Energy, der havde fået point i de seneste fem kampe. Det skulle vise sig at blive en ganske målrig affære. Vestjyderne vandt kampe med 6-4.

Begge mandskaber kom ind til opgøret med sejr i deres seneste kamp. Rødovre vandt en flot sejr på 3-2 i Herning senest, mens Esbjerg slog Rungsted med 7-2 på hjemmebane.

Esbjerg har haft krammet på Rødovre i sæsonens løb, og har hentet 10 ud af 12 mulige points i de indbyrdes opgør.

Opgøret startede som lyn og torden. Rødovre med to kæmpechancer til de finske forwards Frank Gymer og Miro-Pekka Saaralainen, og Esbjerg med ligeledes en stor chance til deres finne Toumas Vartiainen.

Hjemmeholdet der kæmper en indædt kamp for at hægte sig på i kampen om slutspilspladserne var spilstyrende i kampens indledning, og forsøgte at drage fordel af de mange afbud hos gæsterne, og det lykkedes efter små otte minutter. Rødovres topscorer Gustaf Berling modtog pucken, og fra nærmest 0 grader, sendte han pucken ind på Christian Elmose i Esbjerg-målet.

Esbjerg overlevede et powerplay, og på bagkant af det kom Esbjerg tilbage i opgøret. Den tidligere Rødovrespiller Oliver Kjær var helt umarkeret på bagerste stolpe, og så kunne Kjær udligne til 1-1. Esbjerg virkede ikke som et hold der frivilligt ville ligge sig ned, men ikke desto mindre kom Rødovre på 2-1 med fem minutter tilbage af 1. periode.

Christian Thunbo der også kom på tavlen i sejren over Herning afsluttede fra en spids vinkel, og fik pucken sendt i kassen, i en situation hvor Elmose ikke så alt for heldig ud. Mindre heldig så Rødovrebacken Jaeden Martin ud kort efter, da han spillede Toumas Vartiainen helt fri foran mål, og finnen satte stensikkert udligningen ind bag William Rørth i Rødovre-målet, og det skulle endnu bedre for Esbjerg.

Med blot fem sekunder tilbage i perioden kom vestjyderne på 3-2. Amerikanske Will Merchant kunne sætte pucken i mål, og dermed altså føring til Esbjerg efter 20 minutter.

Esbjerg kom bedst ud til 2. periode, og selv i undertal var det Esbjerg der havde de bedste muligheder. Det resulterede sig i en timeout taget af hjemmeholdet, der virkede meget passive ud, situationens alvor taget i betragtning.

Gæsterne var stadig de mest toneangivende i 2. periode, men hjemmeholdet kom langsomt bedre med igen. Det var dog stadig Esbjerg med de bedste chancer til at udbygge føringen, og det gav udbytte med to minutter tilbage. En anden tidligere Rødovrespiller Phillip Schultz erobrede pucken midt for mål, og med et smart træk og lidt held, kunne han passere Rørth og score til 4-2, som var stillingen efter 40 minutters ishockey.

Rødovre kom ud til den sidste periode med noget mere ild i øjnene end i de første to perioder, men Esbjerg virkede også fint tilfredse med at være afventende og bare ligge puckene ud af egen zone.

Midtvejs i perioden fik Esbjerg en gylden mulighed for at lukke kampen. Trods undertal fik Esbjerg tilkendt et straffeslag som Phillip Schultz skulle eksekvere. Her viste Rødovre-keeper William Rørth dog klassen, og afviste forsøget med blockeren.

Kampen fik to sjældne målscorere hurtigt efter hinanden nogle minutter senere. Esbjerg backen Oscar Schulze kunne med en flot afslutning op i målhjørne åbne sin målkonto i året Metal Liga, og blot 13 sekunder senere var det Rødovres Niclas Krarup der holdt liv i hjemmeholdets drømme om points. Krarup der er født i Esbjerg fulgte altså trop med at score mod gamle holdkammerater. Krarup har dog ikke spillet seniorhockey for Esbjerg.

Oliver Kjær var dog ikke færdig med at gøre det onde ved sine gamle holdkammerater, der blev dobbelt målscorer efter en friløber, som endte med en scoring med baghånden. Kjært noterede sig yderligere en assist på scoringen fra Will Merchant.

Krarup havde fået smag for det med mål, og reducerede i sidste minut med sin anden scoring. Svenske Johan Lundgren arbejede hårdt og skar ind foran mål, og så kunne Krarup følge op på returen.

Det blev ikke til flere scoringer og altså dermed tre velfortjente point til Esbjerg. Rødovre er nu yderligere isoleret i bunden.