Olympisk mester kan misse sæsonfinalen grundet misforståelse: Nu kritiserer hun træneren
Zheng deltager i China Open i Beijing på hjemmebane og forud for hovedlodtrækningen indrømmede Zheng overraskende, at hun ikke vidste, om hun havde en chance for at kvalificere sig WTA-finalerne, hvor de otte bedste på verdensranglisten deltager.
Hun besluttede sig for ikke at spille i en håndfuld turneringer efter at have tabt finalen i Australian Open, da hun ikke var klar over kvalifikationskriterierne.
Zheng mener, at hun dermed gik glip af afgørende placeringspoint ved at springe turneringerne over og har bebrejdet sit hold for ikke at holde hende informeret.
"Det er virkelig underligt," forklarede Zheng, der i øjeblikket indtager 9.pladsen på verdensranglisten. "Jeg nåede finalen i Australian Open, men efter det tog jeg ikke nogle turneringer seriøst og fik ikke nok point. Det betyder, at det er svært for mig at komme i finalen i år.
"Jeg klagede endda til mit hold for ikke at have fortalt mig tidligere om kvalifikationen til WTA-finalerne. Nu føler jeg presset, men jeg kan ikke gøre noget. Alt, hvad jeg kan gøre, er at yde mit bedste i turneringerne."
Den regerende mester Iga Swiatek og US Open-vinderen Aryna Sabalenka er de eneste spillere, der allerede er garanteret en plads til turneringen, som finder sted i Saudi-Arabien.
Zheng har haft et fantastisk år, hvor hun nåede Australian Open-finalen, før han vandt guld ved OL. Hun vandt også Palermo Ladies Open for andet år i træk og nåede US Open kvartfinalerne.