Optakt: Østjyske ærkerivaler klar til kamp om livsvigtige points i Top-6 derby
Det bliver på alle måder et nøgleopgør i top-6, når Randers FC tager imod AGF. De to jyske klubber ligger lige nu til at komme med i mesterskabsspillet, men et nederlag i kampen kan blive ekstremt dyrt i kampen om top-6.
Indbyrdes opgør
De to ærkerivaler spiller altid intense kampe, hvor der for alvor bliver gået til stålet. I sæsonens første opgør mellem de to klubber blev der ikke fundet en vinder, da kampen endte 0-0. Før 0-0-resultatet i efteråret er der i de seneste fire indbyrdes opgør blev fundet en vinder.
Randers vandt begge opgør i sidste sæson, mens AGF vandt begge kampe i mesterskabsslutspillet i 2021.
Form
Både Randers og AGF kommer til opgøret i fin form, hvor ingen af de to hold har tabt en kamp i det nye år. AGF har dog hentet syv point i de første tre kampe, mens Randers har hentet fem point.
Det er da også to meget jævnbyrdige hold, der tørner sammen mandag aften. De to mandskaber ligger side om side i Superligaen begge med 29 point. Vinderen af kampen vil definitivt sikre sig top-6, mens taberen sagtens kan ende med at skulle spille nedrykningsspil.
Dem skal du holde øje med
For mandagens hjemmehold, så bliver det en svær opgave at åbne AGF-defensiven op. Derfor kan en spiller som Jakob Ankersen meget vel blive vigtig for Randers, når de skal forsøge at komme frem til chancer i kampen. Ankersen kom ind i seneste kamp mod Viborg og spillede en vital rolle i 2-2-comebacket, hvor han både scorede og lagde op.
AGF’s stærkeste våben er uden tvivl den solide aarhusianske defensiv. Her er Yann Bisseck den helt store stjerne. Den store tyske stopper er et monster i den defensive fase, hvor han gang med sin hurtighed, styrke og forudseenhed rydder op i forsvaret. Samtidig er han meget målfarlig og har bidraget tre mål og en assist i 20 kampe.
Brøndby vandt søndag over Silkeborg, hvilket betyder, at Randers og AGF kan sikre top-6 med en sejr i mandagens kamp. Den eventuelle taber af mandagens jyske rivalopgør får kniven for struben i sidste runde af grundspillet, hvor Randers skal møde AaB og AGF tager imod OB.
Skader og karantæner
Frederik Lauenborg – skade (Randers FC)
Benjamin Hvidt – skade (AGF)
Frederik Brandhof – tvivlsom (Randers FC)