Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Osasuna tildeler Barcelona første pointtab i choksejr

Svend Bertil Frandsen/Ritzau
Ante Budimir, der blev kåret som kampens bedste spiller, scorer til 3-1 på straffespark
Ante Budimir, der blev kåret som kampens bedste spiller, scorer til 3-1 på straffesparkProfimedia/ČTK / AP / Miguel Oses
Barcelona havde lutter sejre at fremvise før aftenens kamp på udebane mod Osasuna i La Liga. Men de fik hjemmeholdet i den grad lavet om på, da de efter en fantastisk præstation satte Hansi Flicks mandskab totalt skakmat i en flot 4-2 sejr.

Efter syv ligasejre i streg kom FC Barcelona lørdag ned på jorden.

2-4 tabte det spanske førerhold i Pamplona, hvor Osasuna perfekt eksekverede en taktik baseret på en solid defensiv og knivskarpe kontrastød.

Opgøret var Barcelonas femte på 14 dage, og med et opgør mod Young Boys i Champions League forude roterede cheftræner Hans Flick markant i sin opstilling. Og det satte sit præg på en meget blodfattig præstation i især første halvleg.

Barcelona er trods nederlaget også tophold i La Liga efter denne runde. Men ærkerivalen Real Madrid kan med sejr i derbyet mod Atlético Madrid søndag spillede sig inden for ét points afstand.

Osasuna gav i første halvleg en lektion i eminent kontraspil.

Barcelona, som fortsat må undvære skadede Andreas Christensen, havde således bolden klart mest, men værterne var bedst til udnytte deres muligheder.

Efter 18 minutter slog Osasuna kontra efter et boldtab på midten af banen, og kantspilleren Bryan Zaragoza smed kuglen i feltet, hvor kroatiske Ante Budimir steg til vejrs og pandede den i nettet til 1-0.

Osasuna - Barcelona - Kamp-statistik
Osasuna - Barcelona - Kamp-statistikFlashare

Ti minutter senere var den gal igen efter et boldtab på midten.

Zaragoza blev sendt af sted i dybden og udklasserede med en fiks detalje Inaki Pena, der er vikar for den nyligt langtidsskadede Marc-André ter Stegen, og trillede bolden i det tomme net til 2-0.

Barcelona havde store problemer med at nedbryde hjemmeholdets kompakte defensiv, men efter 53 minutter lykkedes det alligevel efter stor hjælp fra Osasuna-keeper Sergio Herrera.

Først smed han bolden ud i fødderne på venstreback Gerard Martin, og efterfølgende fumlede han gevaldigt og lod Pau Victors svage afslutning passere sig.

Hansi Flick smed efterfølgende profilerne Lamine Yamal og Raphinha i aktion fra bænken, og det så i en periode ud til at vippe kampen over i Barcelonas favør.

Men Sergio Herrera revancherede sig med flere gode redninger, og efter 71 minutter både skaffede og omsatte Budimir et straffespark til 3-1.

Målet tog brodden af Barcelonas pres, og efter 85 minutter faldt det helt sammen for catalonierne. Abel Bretones brød en truende kontra og tæskede uden for feltet bolden ind bag Inaki Pena.

Lamine Yamal understregede med en flot reducering efter 89 minutter, at han trods sine blot 17 år allerede tilhører verdenseliten. Men det var for lidt og for sent for Barcelona.

Sejren var Osasunas første over Barcelona på hjemmebane siden februar 2012.