Panderynkerne forværres for Nadal: Taber anden kamp på få dage
Nytårsaftensdag tabte han mod Englands Cameron Norrie 3-6 6-3 6-4 og måtte irriteret svare på spørgsmål fra medierne om, hvornår han lægger ketcheren på hylden.
Men hvis han skal have snakken om en mulig snarlig pension til at forstumme, så skal han op på et andet niveau end han viste mandag mod Alex de Minaur, hvor han tabte 3-6 6-1 7-5.
Efter sejren sagde de Minaur: "Det er bestemt en af mine bedste sejre nogensinde, det var virkelig en sejr, som jeg havde brug for. Jeg vil værdsætte sejren, som vil give mig en masse selvtillid, og forhåbentlig bliver det en god australsk sommer for mig."
Nadal, der i øjeblikket ligger nr. to i verden, har ikke lignet sig selv siden han måtte trække sig fra Wimbledon sidste år med en skade i maven. Han røg ud i fjerde runde i US Open og ved ATP finalerne i Torino vandt han kun 'en ud af tre kampe i gruppespillet, og lignede en spiller, der var langt fra sin bedste form.