Paul Pogba fravalgt til truppen mod Freiburg af disciplinære årsager
Franskmandens tilbagekomst til støvlelandet har ikke just været en dans på roser
Juventus tager torsdag aften imod Freiburg, i den første kamp i 1/8-finalerne i Europa League.
Italienerne er dog uden Paul Pogba, der er udeladt af truppen grundet disciplinære årsager. Den franske midtbanespiller skulle efter sigende være kommet for sent til træning i går, hvilket skulle have afstedkommet en fravælgelse til kamptruppen mod tyskerne.
Pogba er netop kommet tilbage efter en længere skade, men får altså nu en fridag, der dog nok skal resultere i noget intern larm omkring Torino-klubben.
Det er blot blevet til to kampe for Pogba i Juventus-trøjen som han også repræsenterede fra 2012 til 2016.
Kampen mellem Juventus og Freiburg kan følges på Flashscores kampside.