Pione Sisto kan meget vel snart komme på græs igen: På vej til ny klub
Året er 2016 og stortalentet Pione Sisto er netop blevet solgt til spanske Celta Vigo. Efter tre svingende sæsoner, hvor Sisto i glimt viste stor klasse og etablerede sig på landsholdet, skiftede han tilbage til FC Midtjylland for at genstarte karrieren og finde spilleglæden.
I første sæson tilbage på 'Heden' gik rigtig fint med otte scoringer og to assists i 30 superligakampe.
Efterfølgende gik det dog langsomt dårligere og dårligere for Sisto, der i seneste sæson blot stod noteret for 12 kampe i Superligaen.
Det har længe været usandsynligt, at Pione Sisto har en fremtid på MCH Arena, og derfor har midtjyderne kigget på muligheden for at komme af med den driblestærke kantspiller.
Det tyder nu på, at et skifte kan være tæt på. Ifølge mediet Tipsbladet.dk er Pione Sisto rejst til Tyrkiet for at forhandle en aftale med Konyaspor.
Mediet skriver yderligere, at flere tyrkiske klubber har vist interesse for Sisto.
Pione Sisto har i alt spillet 25 landskampe for Danmark og var senest udtaget til det danske landshold i november 2021.