Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Piqué hylder bedstefar og sværger at vende tilbage - "Barca for evigt!"

Flashscore
Piqué i guldstol efter sidste dans på Camp Nou.
Piqué i guldstol efter sidste dans på Camp Nou.Reuters
Gerard Piqué tog lørdag en emotionel afsked med de Barcelona-fans, der har været så meget ude med riven efter ham på det seneste, da Blaugrana lørdag aften vandt med 2-0 over Almeria. Og hvis man tror, at man har set det sidste til ham i Barca-regi, så tager man fejl, lovede Pique i en tale efter kampen.

Piqué offentliggjorde tidligere på ugen med kort varsel, at han stopper sin aktive karriere som spiller, hvor mange havde spået, at han "bare" ville fortsætte den et andet sted. Derfor var der afdansningsbal for den store centerback lørdag aften, og efter kampen, der nærmest indtog en sekundær karakter, fik han lov at tage mikrofonen for at tage en emotionel afsked med de hjemlige fans.

Og det var med løftet om at vende tilbage, at han tog sin afsked. 

Busquets i Piqué-trøje
Busquets i Piqué-trøjeAFP

"Da jeg tog til Manchester United, var det med løftet om at komme tilbage, og sådan er det også nu. Jeg syntes, det var på tide at give plads til andre, give lidt luft til klubben, og sådan er det i livet. Nogle gange skal man give slip," sagde en tårevædet Piqué, efter en video med højdepunkter fra den 35-åriges karriere havde prydet storskærmene. Han afsluttede med at hylde sin netop afdøde bedstefar, Amador Bernabeu, der var tidligere vicepræsident i Barcelona, og et "Visca Barca - Barca for evigt"-råb.

Han fik også takket både holdkammerater, stab og bestyrelse samt taget en obligatorisk æresrunde omkring banen efter kampen, hvor Ousmane Dembelé og Frenkie de Jong stod for scoringerne. Andreas Christensen fik æren af at være manden, der erstattede Piqué med fem minutter igen.