Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Profileret norsk skiskytte indstiller karrieren efter ti gange VM-guld

Ritzau
En af sportens dygtigste atleter takker af.
En af sportens dygtigste atleter takker af.Profimedia
Den norske skiskytte Tiril Eckhoff har løsnet sit sidste skud fra standpladsen i en international konkurrence.

Den 32-årige nordmand Tiril Eckhoffcro stopper karrieren, oplyser hun onsdag via Norges skiforbund.

"Skiskydning har været hele mit liv, så længe jeg næsten kan huske, så det er svært at forestille sig et liv uden", lyder det fra Eckhoff til forbundet.

Hun har været plaget af skader det seneste års tid, hvilket har gjort beslutningen lettere.

"Det seneste år har jeg været meget på sidelinjen, så det føles på en måde som en naturlig overgang til den beslutning, jeg nu har truffet om at stoppe. Det er mærkeligt og lidt trist - men også på en måde virkelig dejligt."

Eckoff har det seneste årti været et af de største navne på kvindesiden, hvilket hendes imponerende meritliste sætter en tyk streg under.

Hun var med på det norske hold i mixedstafet, som ved OL i både 2014 og 2022 vandt guld. Samlet blev det til otte olympiske medaljer, halvdelen vundet i individuelle konkurrencer.

Ved VM nåede hun at hente 15 medaljer gennem tiden, de ti af dem af guld. Tre af VM-titlerne vandt hun individuelt.

Det blev også til 28 individuelle World Cup-sejre og 50 i alt.

Hun vandt World Cuppen i sprintdisciplinen i 2021, mens hun tog titlen i jagtstart i både 2020 og 2021.