PSG må se bort fra stjerne i noget tid: Neymar har forstuvet anklen og skadet ledbånd

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

PSG må se bort fra stjerne i noget tid: Neymar har forstuvet anklen og skadet ledbånd

Neymar ømmer sig efter sin skade i kampen mod Lille.
Neymar ømmer sig efter sin skade i kampen mod Lille.FRANCK FIFE/AFP
Den brasilianske fodboldstjerne Neymar har pådraget sig en skade på ledbåndet i sin ankel.

Det er bestemt ikke første gang i Neymars karriere, at han er blevet ramt af en ankelskade. Et grimt vrid i anklen i weekendens kamp mod Lille holder brasilianeren på sidelinjen i et stykke tid.

Det oplyser hans klub, Paris Saint-Germain, sent tirsdag på sin hjemmeside.

Neymar var i tårer, da han søndag blev båret fra banen i ligakampen mod Lille.

I første omgang konstaterede PSG, at der ikke var tale om et brud. Nu er Neymar blevet undersøgt yderligere.

"Yderligere test i dag (tirsdag, red.) har bekræftet, at Neymar har forstuvet sin ankel og pådraget sig en ledbåndsskade."

"Han vil gennemgå yderligere test i starten af næste uge", lyder det fra PSG.

Klubben drister sig ikke til at sætte tidsprognose på skaden.

PSG spiller på søndag topkamp mod Marseille i den franske Ligue 1.

8. marts venter en udekamp mod Bayern München i Champions Leagues ottendedelsfinaler, hvor tyskerne i den første kamp vandt 1-0 i Paris.