PSG sprudlede uden Neymar og Messi mod vissent Dortmund-mandskab
Hjemmeholdet sikrede sig en 2-0 sejr på en aften, hvor de dominerede fra start til slut mod et tysk mandskab, der kun truede det franske mål i sporadiske tilfælde.
Mens PSG har fået en blandet start på sæsonen, hvor de bl.a skuffende tabte hjemme til OSG Nice 2-3 i den forgangne weekend, har deres absolutte talisman, den franske landsholdsangriber Kylian Mbappe’ været totalt flyvende i sæsonstarten.
Han har har scoret ikke færre end syv mål i fire kampe og også i starten af kampen af mod Borussia Dortmund var han i ustyrligt spillehumør. Allerede efter tre minutter truede han med sin eminente teknik og hurtighed bagrummet hos tyskerne, som dog fik lukket ned inden han fik sat den afgørende aflevering ind.
Dortmund haltede efter hjemmeholdet i den indledende fase, og deres situation blev forværret efter 14 minutter, da en skadet Marcel Sabitzer måtte forlade banen til fordel for Felix Nmecha. Efter 21 minutter måtte gæsterne også love for træværket, da Vitinha fandt plads på kanten af feltet og trykkede af for kun at se bolden prelle af på stolpen.
Kolo Muani fik sin første start for Luis Henrique’s mandskab og var en konstant trussel for et hjemmehold, der sad tungt på kampen med ikke mindre end 70% boldbesiddelse i en underholdende 1. halvleg. Gæsterne stillede op i en 3-5-2 formation og blev tvunget til at forsvare dybt, men trods mange optræk til chancer, manglede hjemmeholdet den sidste skarphed og holdene gik til pause uden mål.
Allerede to minutter inde i 2.halvleg fik hjemmeholdet hul på bylden, da Mbappe’ sikkert eksekverede et straffespark efter at Niklas Süle var blevet bedømt til ulovligt at have blokeret et skud fra netop Mbappe’ med hånden.
Havde der været en grad af tilfældighed over den første scoring, så var der bestemt ikke noget heldigt over den næste blot to minutter senere, da Achraf Hakimi Hakimi kombinerede brilliant med Vitinha i Dortmunds felt, snørede Julian Brandt totalt med en fræk dribling og sendte en flot afslutning med ydersiden ind bag Gregor Korbel.
Efter 75 minutter valgte Edin Terzic så at tage anfører Emre Can ud til fordel for angriberen Jamie Bynoe-Gittens, der fire minutter senere var meget tæt på at få et drømme-indhop, da han tog chancen fra kanten af feltet efter et par hurtige kombinationer, men skuddet ramte stolpen uheldigvis for gæsterne.
Også Niclas Füllkrug, der var skiftet ind efter 61 minutter for Julian Brandt, havde chancen til at give tyskerne en livline i slutfasen, men hjemmeholdet holdt fast og sikrede sig en perfekt start på sæsonens Champions League.