Rønnow og co. misser gylden chance for at tage førsteplads med nullert mod bundprop
Efter et Bayern-nederlag lørdag kunne Union Berlin søndag overhale mastodonten fra syd og indtage førstepladsen.
Men det glippede for Frederik Rønnow og danskerens holdkammerater. Hjemme mod bundproppen Schalke 04 blev det noget skuffende til uafgjort, da det endte 0-0.
Dermed må hovedstadsklubben nøjes med at være á point med Bayern München. Begge hold har 43 point.
Union Berlin havde inden søndagens kamp vundet alle sine fem kampe på denne side af VM- og vinterpausen i Bundesligaen.
Men den flotte stime sluttede altså mod Schalke efter en sløj og uskarp indsats af berlinerne.
Dermed må hovedstadsklubben nøjes med at være á point med Bayern München. Begge hold har 43 point.
Faktisk er der nu tre hold med samme antal point i toppen. Søndag forlængede Borussia Dortmund nemlig sin sejrsstime, da det hjemme mod Oliver Christensen og Hertha Berlin endte 4-1.
Dermed har Dortmund nu også 43 point.