Rafael Nadal tabte til stærk canadier ved sæsonfinalen i Torino
Både Felix Auger-Aliassime og Rafael Nadal tabte deres første kamp ved sæsonfinalen i Torino.
Det var derfor to spillere, der begge havde brug for en sejr, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at komme i semifinalen.
Første sæt startede meget jævnbyrdigt, indtil canadiske Felix Auger-Aliassime brød Nadals serv og gjorde det til 5-3. Aliassime kunne derfor serve første sæt hjem, hvilket han gjorde i sikker stil.
I andet sæt blev den spanske verdensstjerne ved med at lave uprovokerede fejl, hvilket gjorde, at Aliassime hurtigt fik breaket Nadal. Det blev et andet sæt, hvor Nadal slet ikke kunne få sit spil til at fungere.
Kampen sluttede derfor med cifrene 6-3, 6-4 til Felix Auger-Aliassime, der dermed selv kan afgøre sin skæbne i turneringen.
Hvis Casper Ruud vinder over Taylor Fritz tirsdag aften, så vil Rafael Nadal være ude af turneringen.
I Nadals sidste gruppekamp skal han spille mod Casper Ruud, mens Felix Auger-Aliassime møder Taylor Fritz.