Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Randers stopper Alexander Linds forrygende stime og tager smal sejr over Silkeborg

Flashscore
Randers stopper Alexander Linds forrygende stime og tager smal sejr over Silkeborg
Randers stopper Alexander Linds forrygende stime og tager smal sejr over SilkeborgErnst Van Norde/Ritzau Scanpix
Et mål elleve minutter før tid fra Ernest Agyiri var nok til at give Randers en 1-0 sejr over Silkeborg, hvor Alexander Lind for en gangs skyld ikke formåede at komme på måltavlen.

Efter fem sejre i træk kom Silkeborg IF ned på jorden igen, da Randers FC hjemme vandt 1-0 i tiende spillerunde i Superligaen.Kent Nielsens Silkeborg-tropper var afventende og spillede uden energi, mens Randers omvendt havde masser af spillelyst og chancer.

Silkeborg måtte også cleare bolden på stregen to gange, og Randers kunne ærgre sig over ikke at have udnyttet spilovertaget i første halvleg.

I anden halvleg kom Silkeborg bedre med, men ti minutter før tid dukkede indskiftede Ernest Agyiri op for Randers og sendte kronjyderne på sejrskurs.

1-0-sejren bringer Randers op på ottendepladsen med 12 point, mens Silkeborg dumper ned på tredjepladsen med 19 point.

Randers FC satte sig på kampen fra start, og hjemmeholdet truede ad flere omgange gæsternes defensiv. Efter ti minutters spil nærmede Randers sig for første gang efter et hjørnespark, og det blev startskuddet til et tungt pres fra hjemmeholdet.

Randers FC - Silkeborg IF Spiller-karakterer
Randers FC - Silkeborg IF Spiller-karaktererFlashare

Kronjyderne bankede på flere gange i løbet af første halvleg, hvor Silkeborg blot kunne parere og se til, mens Randers kombinerede sig igennem på banens sidste tredjedel.

Det forblev lige ved og næsten for Randers, og da Silkeborg spillede uden energi og det vanlige tempo, gik de to hold til pause med stillingen 0-0.

Hjemmeholdet troede, at forløsningen kom blot to minutter inde i anden halvleg, hvor Stephen Odey fik sparket bolden i mål. Et VAR-gennemsyn viste dog, at der var offside i opspillet til målet, og derfor blev scoringen annulleret.

Silkeborg var kommet bedre ud til anden halvleg, og kampen blev mere jævnbyrdig.

De helt store chancer lod alligevel vente på sig, men efter 79 minutter dukkede indskiftede Ernest Agyiri op for Randers og headede sejren hjem til kronjyderne, som dermed vandt 1-0 over Silkeborg.