Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rasende klub-præsident invaderede banen med ophidsede fans: Ville have fingre i dommeren

Svend Bertil Frandsen
Rasende klub-præsident invaderede banen med ophidsede fans: Ville have fingre i dommeren
Rasende klub-præsident invaderede banen med ophidsede fans: Ville have fingre i dommerenProfimedia
Det førte til voldsomme optøjer, da Olympiakos søndag tabte hjemmekampen til AEK Athen med 3-1.

Selv Olympiakos' præsident Evangelos Marinakis fik nok og stormede ind mod dommerne, da AEK scorede deres tredje mål i 91. minut. Den græske præsident, der også ejer den engelske Premier League klub Nottingham Forest, er en særdeles kontroversiel herre, der tidligere er blevet dømt for match-fixing og beskyldt for narkohandel.

Marinakis fik i marts 2021 en fem-måneders karantænedom efter at have rettet en voldsom kritik mod dommer Tassos Sidiropoulos efter en kamp med Aris Thessaloniki. I gårsdagens kamp mod AEK fik dommerstaben igen Marinakis op i det røde felt, og endda så meget, at han følte sig tilskyndet til at fortælle dommerne sin mening på banen efter kampens afslutning. 

"De er snydere og skurke. Hele Grækenland væmmes", sagde præsidenten ifølge Voetbal International og tilføjede: "Skurkene fra fodboldorganisationen har dræbt græsk fodbold."

Det var dog ikke kun præsidenten, der så rødt for i kampens afslutning regnede det med stadionsæder, fyrværkeri, stadionsæder og hjørneflag ned mod politiet i et sandt kaos, der dog bestemt ikke er unormalt i græsk fodbold. AEK Athen, for hvem Jens Jönsson spillede en stor kamp, indtager andenpladsen i den græske liga mens Olympiakos ligger nr. tre. Panathinaikos fører ligaen.