Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund matchvinder med sent mål mod Empoli

Flashscore
Rasmus Højlund jubler efter scoringen mod Empoli
Rasmus Højlund jubler efter scoringen mod EmpoliProfimedia
Når Rasmus Højlund mandag slutter sig det danske A-landshold, er det med masser af selvtillid og en frisk scoring i bagagen.

Angriberen kom ind fra bænken for Atalanta fredag aften og scorede til 2-1 i hjemmekampen mod Empoli i Serie A.

Højlund blev skiftet ind efter 79 minutter, og der gik ikke lang tid, før den 20-årige dansker fik netmaskerne til at blafre.

Bare syv minutter efter sit indhop stod Højlund godt placeret i feltet og sparkede en løs bold i mål.

I tillægstiden var Højlund ved at score endnu en gang, men Empolis keeper Samuele Perisan stod i vejen med en parade.

Inden kampen blev afgjort af Højlund, lignede det overraskende point til Empoli, der var kommet foran 1-0 kort før pausen på et mål af Tyronne Ebuehi.

Efter 58 minutter udlignede Atalantas midtbanespiller Marten de Roon til 1-1. Det var dog ikke nok for Bergamo-holdet, der kæmper for at komme op i top-4 og dermed Champions League-pladserne i næste sæson.

Indskiftninger af de offensive Atalanta-profiler Ademola Lookman, Jérémie Boga og danske Højlund hjalp på spillet i det sidste kvarters tid.

Også Joakim Mæhle nåede at komme på banen for Atalanta og spille de sidste minutter. Den danske landsholdsback kom ind efter 89 minutter.

Atalanta har trods sejren et stykke op til top-4. Lige nu har Atalanta 45 point efter 27 kampe på sjettepladsen.

AC Milan indtager fjerdepladsen med 48 point for en kamp færre.