Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rindom tager bronze med hjem fra VM og sikrer OL-plads

Ritzau
Rindom tager bronze med hjem fra VM og sikrer OL-plads
Rindom tager bronze med hjem fra VM og sikrer OL-pladsProfimedia
Det blev søndag til dansk medalje i Ilca 6-klassen ved VM i sejlsport i den hollandske by Haag.

Den olympiske mester Anne-Marie Rindom havde givetvis håbet på mere, da hun lå nummer to inden søndagens medaljesejlads, men efter 21 sejladser i alt måtte hun indse, at præstationen ikke rakte til mere end bronze.

Ilca 6, som er kvindernes en-personsjolle, gik tidligere under navnet laser radial. Det var under den betegnelse, at Rindom i 2021 hentede guld ved OL i Tokyo.

Hun blev også verdensmester i 2015, 2019 og 2022 i samme disciplin, mens det i 2016 blev til OL-bronze i Rio.

Selv om det ikke blev til guld i Haag, kan hun glæde sig over, at hun med finalepladsen sikrede Danmark en plads ved næste års sommerlege i Paris.